Jordarbejde
Forfatter: L. F. Holmberg
År: 1887
Sider: 206
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
I. Vandløbsregulering og Kanalbygning.
omtrent medtager | Time, kunne de første Sandskorn komme i
Bevægelse igjen. Den fremadskridende Hastighed vil saaledes
være 18 Fod i et Dogn, ca. | Mil i et Aar.
12. Den Fordybning i Terrænet, som et Vandlobs Vand
følger under sin Bevægelse, kalder man dets Leje. Dets
nederste Del hedder Bunden, dets Sidepartier Bredderne.
Med Ordet «Bredder» betegnes undertiden ogsaa de Linier,
hvorefter Sidepartierne skæres af Vandspejlet.
Lejerne ere sikkerlig dannede af selve det rindende Vand.
Dettes Evne til under Atmosfærens, Frostens og Vegetationens
Medvirkning at udhule og sonderdele selv faste Stenmasser
er bekjendt nok. Det er da ogsaa i Stand til at danne Lejer
i et af Sand, Grus, Ler og bløde Klippern asser bestaaende
Jordsmon.
Dette vil blive indlysende, naar vi betragte lidt nærmere
nogle af de Forandringer, man ser foregaae i Lejerne.
Forandringerne bestaae ikke blot i Udskæring af Bund og
Bredder, men ogsaa i Aflejring af faste Stoffer, som Vandet
fører med sig. Aflejringen af faste Stoffer vil foranledige, at
Lejerne efterhaanden blive mindre dybe. Den foregaaer især
medens et Højvande løber af. Under Højvandet indeholder
Vandløbenes Vand især mange jordagtige Stoffer, og en stor
Del af dem, navnlig af de grovere, afsætte sig i Lejet ved den
aftagende Hastighed.
Udskæringen af Bund og Bredder vil foranledige, at
Lejerne efterhaanden blive dybere og bredere. Den viser sig
især medens Højvandet varer. Undertiden kan et Vandlob
under et enkelt Højvande faae sit Profil betydeligt udvidet, ja,
paa en Strækning faae et helt nyt Leje.
Hvilke Forandringer der foregaaer afhænger af de lokale
Forhold.
Paa de lige Strækninger med rigelig Brede foregaaer
der i Reglen baade Aflejringer og Udskæringer. Dybden ved
Bredderne er nemlig ofte afvexlende storre og mindre, og det
saaledes, at der over for et dybt Sted ved don ene Bred be-
finder sig et mindre dybt ved den anden og omvendt. Det
dybe Farvand slynger sig imellem disse Grunde, men er ofte
afbrudt af Rygge, der forbinde en Grund ved den ene Bred