Jordarbejde

Forfatter: L. F. Holmberg

År: 1887

Sider: 206

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 550 Forrige Næste
24 I. Vandløbsregulering og Kanalbygning. omtrent medtager | Time, kunne de første Sandskorn komme i Bevægelse igjen. Den fremadskridende Hastighed vil saaledes være 18 Fod i et Dogn, ca. | Mil i et Aar. 12. Den Fordybning i Terrænet, som et Vandlobs Vand følger under sin Bevægelse, kalder man dets Leje. Dets nederste Del hedder Bunden, dets Sidepartier Bredderne. Med Ordet «Bredder» betegnes undertiden ogsaa de Linier, hvorefter Sidepartierne skæres af Vandspejlet. Lejerne ere sikkerlig dannede af selve det rindende Vand. Dettes Evne til under Atmosfærens, Frostens og Vegetationens Medvirkning at udhule og sonderdele selv faste Stenmasser er bekjendt nok. Det er da ogsaa i Stand til at danne Lejer i et af Sand, Grus, Ler og bløde Klippern asser bestaaende Jordsmon. Dette vil blive indlysende, naar vi betragte lidt nærmere nogle af de Forandringer, man ser foregaae i Lejerne. Forandringerne bestaae ikke blot i Udskæring af Bund og Bredder, men ogsaa i Aflejring af faste Stoffer, som Vandet fører med sig. Aflejringen af faste Stoffer vil foranledige, at Lejerne efterhaanden blive mindre dybe. Den foregaaer især medens et Højvande løber af. Under Højvandet indeholder Vandløbenes Vand især mange jordagtige Stoffer, og en stor Del af dem, navnlig af de grovere, afsætte sig i Lejet ved den aftagende Hastighed. Udskæringen af Bund og Bredder vil foranledige, at Lejerne efterhaanden blive dybere og bredere. Den viser sig især medens Højvandet varer. Undertiden kan et Vandlob under et enkelt Højvande faae sit Profil betydeligt udvidet, ja, paa en Strækning faae et helt nyt Leje. Hvilke Forandringer der foregaaer afhænger af de lokale Forhold. Paa de lige Strækninger med rigelig Brede foregaaer der i Reglen baade Aflejringer og Udskæringer. Dybden ved Bredderne er nemlig ofte afvexlende storre og mindre, og det saaledes, at der over for et dybt Sted ved don ene Bred be- finder sig et mindre dybt ved den anden og omvendt. Det dybe Farvand slynger sig imellem disse Grunde, men er ofte afbrudt af Rygge, der forbinde en Grund ved den ene Bred