Jordarbejde
Forfatter: L. F. Holmberg
År: 1887
Sider: 206
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vandløbenes almindelige Egenskaber. 25
med en Grund ved den anden. De grunde og dybe Steder
flytte sig derhos langsomt nedad Vandløbet, idet der bestandig
lejrer sig faste Stoffer nedenfor Grundene og udskæres oven-
for dem.
I Krumningerne finder der vel ogsaa baade Aflejring
og Udskæring Sted, men Forandringerne ere af samme Art
paa samme Side af Vandløbet. Ved den konkave Bred, hvor
Hastigheden er størst, tiltager ofte Dybden, og ved den
konvexe Bred, hvor Hastigheden er mindst, danner der sig
en Grund. Derved kunne Krumningerne efterhaanden blive
skarpere. Men alt som de blive skarpere, bliver Modstanden,
Vandet lider under Bevægelsen, større. Det faaer derved
oven for Krumningen en stedse højere Stand. Naar Højvande
indtræder, kan Vandet maaske være i Stand til at udskære
sig et nyt og kortere Leje gjennem Landtungen. Oven for en
Krumning danner der sig sædvanligvis en Grund, fordi Krum-
ningen stuver Vandet; ligesaa neden for den, fordi Vandet ikke
kan beholde den Hastighed i det lige Lob, som det har ved
den konkave Bred. Hvor to Krumninger med Konkaviteten
vendt til modsatte Sider følge paa hinanden, haves en Ser-
pentine. I en saadan danner der sig i Reglen ogsaa en
Grund, omtrent hvor Konkaviteten skifter Retning.
Vandlob, i hvilke Vandet er stuvet ved Stemmeværker,
ere ufrie, og Vandet bevæger sig ikke altid i dem som i de
frie Vandlob. Bliver der t. Ex. bortført fra en Deling gjennem
Dæmningen nedenfor den mere Vand, end der tilføres den
gjennem Dæmningen ovenfor, kan det hænde, at Hastigheden
bliver større ved Delingens konvexe end ved dens konkave
Bredder. Lignende Forhold kunne indtræde i den nederste
Del af Vandlob, der udmunde i Havet, medens dettes Vand-
stand er lav.
Afsætningen af faste Stoller i Lejet kan undertiden ske
saaledes, at der danner sig en Holm. Men Holme kunne
ogsaa dannes som Følge af, at Vandløbene have udskaaret sig
et nyt og kortere Leje, ligesom de ogsaa kunne være naturligen
til Stede deri.
Strømspaltninger ere ikke heldige for Dybdens Bevaring.
Har den ene Arm større Kapacitet, d. e. vandførende Evne,