Jordarbejde

102 I. Vandløbsregulering og Kanalbygning. Armen ved Lavvande blive saa høj, som den er ved dens øverste Ende, hvorhos Afsætningen oven foi* Værket vil falde i Armen og Udskæringen ved Højvande i den udelte Strøm. Den sidst nævnte Plads er altsaa heldigere end den først nævnte. Men ofte er Terrænet ved Bredderne saa lavt, navn- lig ved Armens nederste Ende, at det vil være betænkeligt af bygge Kuperingen der, hvorimod Forholdene ofte ere gun- stigere hojere oppe i Armen. Man bygger undertiden i et saadant Tilfælde ogsaa to eller flere Kuperinger i Armen, hvilke ville kunne understøtte hinanden. 60. De Materialier, der bruges ved Kuperingers Op- førelse, ere de samme som ved de egentlige Strøm regulerings- værkers (§ 5), nemlig Sten, Sænkefaskiner og Faskiner (Pak- værk): nu og da anvendes ogsaa Sænkestykker. Af Sten er det lettest at bygge disse Værker, og man bevarer ved dette Materiale sin fulde Frihed med Hensyn til Højdens Bestemmelse. Profilet er et Faralleltrapez. Krone- bredden behøver ikke at være større end Værkets Højde over Bunden. Den opadvendte Skraaning kan være nøjet med et Anlæg af 1 til 1|, hvorimod den nedadvendte Skraaning helst maa have Anlæg af 3 til 4. Bunden maa i Reglen belægges med Sten neden for Værkerne i 10 eller flere Fods Bredde, for ikke at lide ved Vandets Overstrømning. Rækker Kronen ved visse lave Vandstande over Vandet, belægger man den med store flade Sten, og søger at sikre Belægningen ved Banketter op ad til saa vel som ned ad til. Stenene udkastes fra de Fartøjer, hvormed de tilføres, med Hænderne, hvis de ikke ere ret store, ellers ved Tænger og Spil, men altid under omhyggelig Pejling, for at det rette Profil kan fremkomme. Man søger under Opførelsen at holde Værket i samme Højde helt igjennem. Vilde man begynde ved den ene Bred, give Værket strax sin fulde Højde der, og derefter forlænge det med fuld Højde over mod den anden Bred, vilde der være stor Fare for Udskæring af Grunden. For at faae Værket tæt, danner man ofte oven for det en Jord- dæmning, der slutter sig til den opadvendte Skraaning. Paa blød Bund, hvor der er Fare for, at Stenene ville kunne