Jordarbejde

Udførelsen af Gjemiemskæringer og Kuperinger. 103 synke, belægger man Bunden, for Stenene udkastes, med et Faskinlag af Pakværk (49) eller med Sænkestykker. Sænkefaskinerne tilstede samme Frihed ved Højdens Be- stemmelse som Sten og Anvendelsen af lignende Profiler, men de give et noget besværligere Arbejde. Sænkefaskinerne bindes som oftest i en paa Flaader eller Fartøjer stillet Bænk, og udkastes derfra i Værket, efterhaanden som de blive bundne. Fig. 49 viser en Kupering i Tværsnit, livor der er Fig 49. benyttet Sqenkestykker a nederst. De fleste Sænkefaskiner, der indgaae, ligge strømret, men i den nedadvendte Skraaning ligge ogsaa en Del af dem vinkelrette paa Strømmen. Til Værkets Tætning er der anbragt Jordfyld ovenfor det. Kronen er beskyttet ved Stenbelægning, den nedadvendte Skraaning yderligere ved nogen Stenkastning. Ved Sænkefaskinernes Udkastning maa man, ligesom ved Stenenes ovenfor, sørge for, at Værket noget nær bestandig har samme Højde helt igjennem. Vanskeligst er det at bygge Kuperinger som Pakværk. Med dette Materiale kunne de ikke faae anden Højde end ca. 1 Fod over Vandspejlet ved den Vandstand, der findes under Bygningen, og denne Højde faaer Værket strax, saa at den udskærende Virkning, som Grunden er udsat for medens Op- førelsen staaer paa, bliver betydelig. 1 Almindelighed maa Bunden derfor forud dækkes med et Faskin- eller Stenlag. Da den Skade, der kan ske ved Udskæring, ogsaa formindskes, naar Værkets Tilendebringelse fremskyndes, plejer man at be- gynde Opførelsen samtidig ved begge Bredder, saa at det en Tidlang ser ud, som om der opførtes to Indbygninger lige over for hinanden. Men naar man er kommen saa vidt med Værkets to Dele, at de sidste Lags Fremspring berøre hinanden (se Fig. 36), saa opstaaer der ved Afslutningen nye Vanskelig-