Jordarbejde

104 1. Vandløbsregulering og Kanalbygning. heder. Kun i svag Strom er det undertiden lykkedes at faae Værket fuldført som Pakværk, ved at betynge Lagene stærkt med Sten og anvende korte Lag afvexlende ved den ene og anden Side, men i stærk Strom ere Vanskelighederne saa store, at Pakværk maa opgives, og Lukningen iværksættes alene ved Hjælp af Sten og Sænkefaskiner. Paa større Vanddybder har man søgt at formindske Afslutningens Vanskelighed ved først at danne en lav Kupering af Sænkestykker, og derover bygge af Pakværk. Kuperinger af Faskiner tættes i Reglen ved en Jord- dæmning, der slutter sig til Værket oven for det. Paa Kronen anvendes Stenbelægning, og man giver den nedadvendte Skraa- ning det fornedne store Anlæg ved Brug af Sten og Sænke- faskiner. 4 7. Indretningen og Bygningen af Flodhavne. 61. Ikke alle paa Vandløb værende Havne kunne med Rette tillægges Navn af Flodhavne. En Del af dem søges nemlig af Soskibe og ere derfor Søhavne. Saaledes ere Havnene ved London, le Havre, Rouen, Hamburg, Glückstadt, in. ti. virkelige Søhavne. Alen højere oppe paa Vandlobene findes der ikke Søhavne, fordi der i dem maa være større Dybde til Stede, end der i Keglen tindes, og fordi det heller ikke vil være bekvemt for Skibene paa Havet at skulle an- løbe meget afsides liggende Steder. De Havne, som ere be- stemte for Fartøjer, der høre hjemme paa Vandløbene, altsaa de Havne, som skulle være Gjenstand for Omtale her, træffer man kun, hvor disse Fartøjer færdes. Paa den Strækning af et Vandløb, hvor dette er tilgængeligt for Søskibe., plejer man i Reglen ikke at se dem. Tæt oven for det Sted, hvor Soskibene standse, ligger da den første Flodhavn, de øvrige højere oppe. Flodhavnenes Indretning afhænger af hvilke Fordringer, der stilles til dem. Hvor der blot skal foretages Losninger og Ladninger paa Tider, da der hverken er stærk Strom eller Isgang i Vandløbet, vil en Plads i Land, der er begrænset ud til Vandløbet af Bolværk eller Mur, eller fra hvilken der