Jordarbejde

108 I. Vandløbsregulering og Kanalbygning. Drivkraft under Sejladsen nedad og den væsentligste Modstand under Sejladsen opad (jfr. 6). Det ses let, at en Munding i bc ikke kunde være heldig. Baade det kommende og det af- gaaende Fartøj maatte forandre Kurs, for at benytte den,*og have Bredsiden vendt imod Strømmen under Passagen gjennem Mundingen, hvorved Fartøjet let kunde blive forsat af Strømmen og komme til at tørne imod et af Mundingens to Hoveder, hvis ikke enten Mundingen var gjort meget vid eller der var føjet en Skjerm af mindst et Fartøjs Længde til det opad- vendte Hoved. Men en meget vid Munding vilde give Uro i Havnen, og en Skjerm vilde yderligere indsnevre Vandløbet. Der staaer saa kun tilbage at sammenligne Mundingen ce og en Munding i ab med hinanden. Man kan herved skjelne imellem fire Tilfælde: Fartojet er indgaaende og kommer oppe fra eller nede fra, og Fartøjet er udgaaende og skal gaae op eller ned ad Vandløbet. Indsejling nede fra og Udsejling ned ad Vandløbet ere aabenbart bedst tjente med en Munding ce, men Udsejling op ad Vandløbet med en Munding i ab. Ind- sejling oppe fra vil derimod ordentligvis være sikrere gjennem ce end gjennem en Munding i ab. Dette hidrører fra, at det er vanskeligt at styre et Fartøj, som driver med Strømmen. For ikke at forfejle Mundingen i ab, lader man maaske i rette Tid et Anker falde, og kan derved formindske Skibets Hastighed, men i strid Strom er det alligevel vanskeligt at komme godt ind. Det er i Sammenligning dermed sikrere at gaae Havnen forbi, vende i Læ af den og gaae ind gjennem 31 tindingen ce. Da Mundingen ce saaledes er heldigst i tre af de fire Tilfælde, hvorimod en Munding i ab kun er heldigst i et, saa maa ce altsaa foretrækkes for en Munding i ab. Havnemundingens Vidde m-aa være saa stor, at de bredeste Fartøjer (Hjuldampbaade) kunne passere den med Lethed. Ind- og Udsejlingen foregaaer alt iovrigt lige lettere gjennem en vid end gjennem en snever Munding, men den vide Munding giver mere Uro i Bassinet. Da Mundingen ce imidlertid er dækket imod Strømmen, kan man uden Fare give den en saadan Vidde som Ud- og Indsejlingen er bedst tjent med, t. Ex. af 25 til 100 Fod efter Havnens og Fartøjernes Størrelse. 64. En Flodhavns dækkende Værker maae stedse være