Jordarbejde

Kammersluserne. 153 ikke undlader at foretage ved de lodrette Rande af en Vende- niche (jfr. 80). Det Træk //, som en Sluses Sider blive udsatte for, naar dens Porte ere aabne, hidrorende fra disses Vægt, findes (Fig. 79) af Ligningen Hh = Ga, hvori G betegner en Ports Vægt, h dens Højde og a, der sjeldent er synderlig forskjellig fra i Z, dens Tyngdepunkts Afstand fra Omdrej niilgs- axen. Altsaa er Fig. 7 9. H — G ar. h Retningen for Trækket skifter selvfølgelig med Portens Stilling. H udtrykker tillige Storreisen af det Træk, som Tap og Halsbaand foroven ville blive paavirkede af, og af det Tryk (foruden det lodrette) som vil virke paa Tap og Pande forneden, naar Portene ere fritbærende. Naar der er Vand i Slusen, og Opdriften, som ved for- skjellige Vandstande oven for og neden for Portene altid be- regnes efter Vandstanden oven for dem, bliver større end deres Vægt, forandres ikke blot det lodrette Tryk til et opad- gaaende, men de Træk og Tryk, der virke paa Ophængningerne, skifte ogsaa Natur. Ved Smedejerns Porte med to Klædninger søger man sædvanligvis at indskrænke Opdriften, naar den vil blive for stor, ved at gjore den øverste Del af den opad ven- dende Klædning aaben. Selvfølgelig maa den tætte Del af denne Klædning afsluttes foroven ved en vandtæt Rigel. Portenes Løftning ved en for stor Opdrift kan iøvrigt ogsaa modvirkes ved at give Tap og Halsbaand en særegen Indret- ning, men det bliver ofte besværligere. Endnu bemærkes, at den Kraft, der maa virke opad ved Slagsøjlens yderste Ende for at forhindre, at en Port trækker sig skjæv, naar Slusen er lagt tør, kan udtrykkes ved G ~ . 82. Naar Sluseporte skulle bygges af Træ, vælger man almin- deligvis Eg, fordi denne Træsort er den af de hos os forekom- mende, som bedst modstaaer afvexlende at være udsat for Fug-