Jordarbejde

Vandforsynings- og Vandregulerings-Værkerne. 175 gang paa Nedgang. Men man er sjeldent Herre over Passagens Ordning paa den for Vandforbruget mest økonomiske Maade. Paa Grund af Utæthederne ved Sluseportene synker ogsaa ofte Vandspejlet i den fyldte Sluse, og stiger det i den tomte, naar der hengaaer længere Tid imellem Fartøjernes Passage. Undertiden maa man, for at skaane det nedre Hoveds Porte, foreskrive, at Sluserne skulle være torate om Natten. Gjennem- snitsforbruget kan derfor ikke i Almindelighed anslaaes til mindre end | M for Passagen op og ned, | M for den enkelte Passage. Men det er mindre paa de for Udførselen af Kul og Malme anlagte Kanaler, hvor der altid gaaer ladede Fartøjer ned og tomme Fartøjer op. Betegner nemlig m det Rumfang Vand, som det tomme Fartøj fortrænger, og m -j- p det Rum- fang Vand, det ladede Fartøj fortrænger, vil man ved Op- og Nedgang tilsammen efter a og ß forbruge 2M — p, efter y og o M— //, altsaa stedse p mindre end før. Man kunde spørge, om det ikke kunde lykkes paa en saadan Kanal at bringe Vandforbruget til helt at forsvinde, ved stedse at lade Op- og Nedgang skifte, altsaa faae Ligningen M = p tilfredsstillet. Ere A og a henholdsvis Arealerne af Sluse- kamrets og Fartøjets vandrette Tværsnit, h Slusefaldet og d Fartøjets Dybgaaende ved sin Ladning, saa kan man sætte M = Ah og p — ad, hvorefter faaes h = d. Sædvanligvis er ~ = 0,83, og d er sjeldent større end .Zi 3 Fod. For d = 3 Fod, faaes h = 2,49 Fod. Svaret’vil altsaa være, at det vel lader sig gjore, men at der maa anvendes meget smaa Slusefald. Antallet af Sluser i Kanalen bliver følgelig stort, og Befordringen derfor ogsaa meget langsom. Vi vende atter tilbage til Kanalerne med Trafik i begge Retninger, hvilke nu skulle betragtes i deres Helhed. Her kan der ses bort fra Vandmængden m, som altid er