Jordarbejde

192 I. Vandløbsregulering og Kanalbygning. 96. a) Sluser med Sparebassiner. Om selve Sluserne er der intet væsentligt nyt at anføre. Sparebassinerne ere Bassiner, byggede i Nærheden af Kamret med vandtæt Bund og vandtætte Sider, i hvilke man kan indlede en Del af det fyldte Kammers Vand, naar der skal ske en Tømning, og af hvilke man derefter kan faae Vand, naar der skal ske en Fylding. Hyppigst benyttes det tilstedeværende Fald baade til at faae Vandet bragt fra Kamret ind i Bassinerne, og fra disse tilbage til Kamret. Der maa da være anbragt en med Stigbord forsynet Ledning imellem Kamret og Bassinerne. Fig. 101 I Fig. 101 ses Tvær- snit af en Sluse, forsynet med et enkelt, efter dette System konstrueret Spare- bassin. Ved Tømningen af Slusens Kammer bliver Vandmassen 1 fort ind i Bassinet, hvorefter en Vandmasse saa stor som II og III tilsammen maa ledes til Delingen nedenfor Slusen. Ved Fyldingen bliver Bassinets Vand ført ind i Kamret, hvor det indtager den med III betegnede Plads, og derefter maa en Vandmasse saa stor som II og I tilsammen hentes fra Delingen ovenfor Slusen. Selvfølgelig kan der ikke træde mere Vand ind i Bassinet, end til dets Spejl er i Højde med Kamrets, og ikke føres mere Vand ud deraf, end til Kamrets Spejl er i Højde med Bassinets Bund. Have altsaa Bassin og Kammer lige store vandrette Tværsnit, vil der kun kunne spares en Tredjedel af den Vandmængde ÅZ, som behøves til Kamrets Fylding. Men man kan spare mere, naar man gjor Bassinet større, dog tager Besparelsen kun langsomt til med Arealet af det vandrette Tværsnit. Den naaer nemlig først til i Jf, naar Bassinets vandrette Tværsnit er uendelig stort i Sammenligning med Kamrets. Forholdet er gunstigere, naar man benytter flere Spare- bassiner. Med n Bassiner, hvis vandrette Tværsnit ere lige 71 store med Kamrets, er Besparelsen nemlig--------3 med n -\-2