Den unge Haandværkers Uddannelse

200,000 Kr., hvoraf Staten bidrog det halve (Alt efter en løselig Beregning). Naar jeg nu forudsætter, at en saadan Ordning var naaet, og at Skolerne arbeidede paa en langt solidere Maade, end nu ofte er Tilfældet, vilde da Staten eller det Offentlige, uden yderligere Anstrængelser end de alt nævnte og mulig tilkom- mende pecuniaire, med Tryghed kunne see hen til denne Sags Udvikling, eller vilde der ikke bestandig fordres Agtpaagivenhed for saa vidt muligt at gjøre Ungdommen modtagelig for den gode Sæd, der skulde udsaaes? Selvfølgelig kunde man ikke lægge Hænderne i Skjødet, om ikke af anden Grund, saa fordi hele Sagen er fuldstændig frivillig. Man kan vel sige, at god Underviisning nok skal lokke de Enge til Skolerne; men der er dog enkelte Forhold, vedrørende denne Sag, som for Øieblikket ere mindre heldige, og hvor det Offentlige kunde gribe ind uden at krænke de alt fastslaaede Principer for den frie Udvikling af de forskjellige Samfundsfactorer. Først skal jeg nævne den mindre heldige Maade, hvorpaa Tegneprøven for de Lærlinger, der ønske at blive Svend, ere ordnede. Jeg skal blot fremstille Sagen saaledes, som den viser sig for os Skolemænd, og siet ikke indlade mig paa en indgaaende Kritik. Efter Bestemmelserne skulle Lærlingerne ved Prøven udføre en Tegning af en ikke for vanskelig Gjenstand, henhørende til Faget, og derefter udføre denne Gjenstand i Virkeligheden (»Efter forud antagen Tegning at forfærdige o. s. v.«). Dette lyder meget smukt, og det er netop et lignende Maal for Teg- ningens Vedkommende, som Skolen maa sætte sig for Ud- dannelsen i Fagklasserne. For imidlertid at komme ind i Fagklassen har man efter moden Overveielse indseet Nødvendigheden af, at Eleven har gjennemgaaet visse forberedende Fag, og Fordringerne i disse ere efter min Mening ikke alene i det techniske Selskabs Skole, men ogsaa i alle Landets øvrige techniske Skoler snarere for smaa end for store, med andre Ord: man iler saa meget, som det paa en forstandig Maade er muligt, med at bringe Eleverne frem til Fagtegningen, fordi man kjender deres Higen efter at naa dette Maal. Om det ogsaa er heldigt at ile saa meget dermed, er et andet Spørgsmaal; men man gjør det, fordi man paa Grund af de forhaanden værende Forhold er nødt dertil.