Den unge Haandværkers Uddannelse
Forfatter: V.A. Thalbitzer
År: 1878
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 20
UDK: 373.62(489)Tha gl
Foredrag af V.A. Thalbitzer. Ved et Møde af Delegerede fra danske Haandværker- og Industriforeninger i Horsens den 3die November 1878.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
At man ikke kan drive sin Eftergivenhed saa vidt, at man
søger at indbilde en Elev, der næppe med en Blyant kan
trække den simpleste Linie efter et bestemt Forbillede, at han
kan udføre en selvstændig Tegning af en Gjenstand, eller endog
construere en saadan, er en Selvfølge. En saadan Eftergivenhed
vilde være i høieste Grad strafværdig, idet det vilde være at
gjøre Nar ad den Gjerning, som man var sat til at holde
i Ære.
Men ved Svendeprøvernes Aflæggelse bliver denne Sag i
mange Tilfælde ikke taget saa nøie. Vel er der mange flinke
Tegnere blandt dem, der gaa til Svendeprøve, idet de i Tide
selv have indseet, at det dog er dem selv, det gaaer ud
over, naar de ikke kunne Noget; men der er ogsaa mange
Tilfælde, hvor det for Skolen er ubegribeligt, hvorledes en ung
Mand har kunnet aflægge Svendeprøve i Tegning. Der ind-
træffer ved de forskjellige Skoler hvert Aar Tilfælde af følgende
Art: En ung Mand møder i December eller Marts som Elev i
Skolen i en Alder af 18—22 Aar. Han har ikke tegnet før,
er ikke Svend, og kalder sig derfor paa Grund af sin Alder
»Forbundter«. Man begynder forfra med Erihaandstegning.
3—14 Dage efter møder Vedkommende paa Kontoret med
Spørgsmaal, om han ikke maa tegne Fagtegning, da han snart
skal være Svend. Han har Frihaandstegning, geometrisk og
stereometrisk Tegning tilbage, forinden han paa en fornuftig
Maade kan tage fat paa Fagtegningen, — altsaa er det umuligt.
Han gaaer misfornøiet bort, forsømmer Skolen i 8—14 Dage,
og — kommer saa tilbage som Svend! Hvordan dette er gaaet
til, kan intet Menneske begribe. Ved nærmere at undersøge
Sagen faaer man imidlertid at vide, at Opgaven for Svende-
tegningen længe i Forveien er kjendt af Lærlingen, saaledes at
han ved f. Ex. 10 Gange i Træk at tegne denne Opgave efter
Fortegning eller Anviisning saa at sige lærer den udenad og
nu glat væk kradser denne Udenadslectie op uden at forstaa
Noget deraf. Forholdet er ganske det samme, som hvis en
ung Mand, der skulde kunne hele Danmarkshistorien til Examen,
nøiedes med at lære to Sider udenad og derved fik en god
Charakter, fordi der aldrig blev spurgt om Andet end disse to
Sider. Jeg tør ikke sige, at Forholdet altid er som her frem-
sat; men at det i mange Tilfælde slaaer til, er uomtvisteligt.