Den unge Haandværkers Uddannelse

12 trykkende paa Sagen. Grunden til denne Modstand skal jeg ikke søge at udgranske, skjønt enkelte Motiver ikke ligge saa fjærnt, og det har heller ingen Interesse at fordybe sig videre deri, eftersom man vist nok med Sikkerhed kan sige, at det gjennemgaaende er de mindre dygtige Mestre, der udmærke sig ved Modvillie i denne Henseende; men at Ligegyldighed ofte er tilstede, er vist. Da nu denne Ligegyldighed ikke skriver sig fra Grunde, der kunne respecteres, saa var det næppe uheldigt, om der blev gjort Skridt til muligviis at modvirke dens skadelige Følger, og jeg skal da henpege paa en ganske simpel Bestemmelse, der i 1864 blev tagen i Hamburg, og som synes at have baaret gode Frugter, nemlig den, at »Haand- værkere og Industridrivende ere forpligtede til at indrømme deres Lærlinger den nødvendige Fritid til at kunne søge Under- viisning i den techniske Skole indtil 6 Timer ugentlig«*). En saadan Bestemmelse kan naturligviis paa flere Maader omgaaes; meo den lægger dog et moralsk Tryk paa den mindre sam- vittighedsfulde Mester, der nok var værd at tage med. Endelig er der endnu paa samme Omraade et Punkt, som jeg skal anbefale til Overvejelse, og hvor en Forandring maatte kunne opnaaes, uden i mindste Maade at angribe Principerne for den frie Udvikling, der bleve indførte ved Afskaffelse af tvungne Svende- og Mesterprøver. Paa Grund af disse Prøvers Afskaffelse er der nemlig Mulighed for, at en Klodrian, der ikke engang har aflagt Svendeprøve, og som maaskee endog er jaget bort fra sin Lære, pludselig kan dukke op et eller andet Sted som Mester med Svende og Lærlinger. At en saadan Mand nedsætter sig som Mester og tilbyder Folk sit Arbeide, kan ikke og bør vist heller ikke forhindres; men er det rigtigt, at han har Lov til at holde Lærlinger? Jeg troer, at dette Spørgsmaal maa besvares med Nei! Mesterens Værksted er en Deel af Lærlingens Skole, og for denne praktiske Skole er Mesteren ansvarlig. Mesteren har i det omhandlede Tilfælde maaskee aldrig selv søgt en technisk Skole, eller har ikke be- stilt Noget i en saadan, og som Følge heraf kommer han meget let til at henhøre til dem, der med Foragt eller Lige- gyldighed see hen til Underviisningen i en saadan; prakti.sk ■) Denne Regel gjælder ogsaa i Sachsen.