Den unge Haandværkers Uddannelse

12 kan Sagen ikke taale dette, saa maa den hellere helt gaa i Stykker. Af Usandhed og Leflen kommer kun Ulykke. Men et frivilligt Forhold som vort, der kan taale en ærlig Kritik, faar netop herved en indre Kraft, der lover gode Resultater for Fremtiden. Denne Fremtid, som vi altid haabe paa, og som dog saa ofte paa Grund af egne Fejlgreb skuffer os, kan og vil bære smukke Frugter i sit Skjød, naar blot vi forstaa at plante og opelske paa rette Maade det Træ, som skal give os Frugterne, men hertil kræves ikke alene Iver og Flid, men tillige Taalmodighed og Resignation, saaledes at vi hverken lade spirende Kræfter dø bort af Mangel paa Næring og ej heller hige efter at faa Blomster og Frugter, før den rette Tid er kommet. Men for at kunne opfylde disse Fordringer vil det være af stor Interesse og meget belærende for os at under- søge , hvad der maa staa som Maal for vort Arbejde i de nærmest liggende Aar, og hvad vi paa de forskjellige Om- raader kunne haabe at opnaa. II. Skolernes nærmeste Fremtid. Ligesom jeg ved Omtale af Skolernes Fremgang i det Foregaaende har delt Opgaven i 3 Dele, nemlig: a) Sko- lernes pekuniære Forhold og materielle Livsvilkaar, b) Under- visningen i og Organisationen af de enkelte Skoler, samt c) Forholdet mellem Skolerne indbyrdes, saaledes vil jeg ogsaa indordne Spørgsmaalet „Skolernes nærmeste Fremtid“ under de samme tre Punkter. a. Pekuniære Forhold og materielle Livsvilkaar. Med Hensyn til de pekuniære Forhold, da er det jo uundgaaeligt, at Skolerne efterhaanden maa kræve større og større Bidrag fra det Offentlige, al den Stund de jo kun i ringe Grad have Evne til selv at bidrage til Opretholdelsen og Udvidelsen af deres Virksomhed, og der er vel heller ikke Tvivl om, at Stat, Kommune og Private vedblivende ville nære Interesse for vor Sag, naar vi blot arbejde samvittig-