Telefonen
Til Vejledning for Telegrafpersonalet

IO blive mere eller mindre tiltrukket, efter som Magnetismen i det givne Øjeblik ved Strømmen forøges eller formind- skes, og den vil da gengive de samme komplicerede mekaniske Svingninger som de, der gennem Afgangs- apparatets Membran frembragte Strømmene. Modstanden i Telefonens Traadruller er i Regelen ca. 125 Ohm. b. Mikrofonen. Som foran vist, kan altsaa Telefonen benyttes baade som Afsender- og Modtagerapparat. For imidlertid at faa Lyden kraftigere overført, an- vendes nu altid Mikrofonen som Sender (Transmittei). Dennes Konstruktion er bygget paa den Iagttagelse, at der ved Berøring mellem to Kulstykker (eller Kul og Metal) i selve Berøringspunktet findes en Ledningsmod- stand, der varierer, efter som Trykket i det nævnte Punkt er stærkere eller svagere. Er Trykket stærkere, bliver ‘ Ledningsmodstanden mindre — og omvendt. Det Tryk, der udøves ved Talens Lydbølger, er til- strækkeligt til at fremkalde saadanne mærkbare Variationer, naar man lader Lydbølgerne opfange — paa samme Maa.de som ved Telefonen — af en Membran, hvortil det Kul, der danner det løse Kontaktstykke, er fastgjort, medens det andet Kontaktstykke frembyder større Modstand imod Trykket. Ved i Strømkredsen af et Batteri at indskyde en saadan løs Kulkontakt, vil Strømstyrken være underkastet de samme Variationer som Trykket i Berøringspunktet og komme til at staa i et vist Forhold dertil. Indskydes der en Telefon i nævnte Kredsløb, som godt kan have nogen Udstrækning, vil Talen, der sætter Mikrofonens Membran i Bevægelse og derved varierer Trykket mellem Kontakt-