Telefonen
Til Vejledning for Telegrafpersonalet

11 stykkerne, gengives i Telefonen ved de saaledes i samme Forhold varierede Strømme. Der gives en stor Mængde Mikrofontyper. I de fleste af disse, især i de ældre Konstruktioner, anvendes — som Medium til den løse Kontaktdannelse — Kulstænger, Kul- kugler eller lignende, der staa i løs Berøring med faste Kul- eller Metalstykker. I de nyere anvendes i Regelen fine Kulkorn dertil (i Almindelighed af udvadsket Anthra- citekul). Fig. 9 viser en Ericssonsk Kulkornsmikrofon, saaledes som den benyttes hos os. Inden for Lydtragten befinder sig den vibrerende Membran D, der bestaar af lakeret Jernblik. Paa Midten af dennes indven- dige Side er hæftet en tynd, forgyldt Kobberblikskive, der er forsynet med en Del ud- stansede Spidser. Denne Skive udgør Mikrofonens ene Kon- taktstykke, hvilket staar i me- tallisk Forbindelse med Mikro- fonens Metalmasse. Pladens Rand er omgivet af en smal Gummiring for at gøre Mem- branens Bevægelse roligere af Fig. 9- Hensyn til Artikulationens Klarhed. Den metalliske Forbindelse til Metalstellet op- naas ved en Fjeder, der — fastskruet til Stellet — stadigt hviler ind imod Membranen, eller ved en til dennes Kant fastnittet Kobbertraad. Det andet Kontaktstykke dannes af en udhulet Kulskive A, der er anbragt inden for Mem- branen i ringe Afstand fra denne. Rummet mellem disse Kontaktstykker er opfyldt af fint kornet Kulpulver, der