Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

197 § . 6. 998. Af Bælge med uforandret Capacktæt, der ved deres Bevægelse i Vand indsuge Luft, fom de igjen lade udstromme, har man nogle, der stolte sig paa Princkper, der ere analoge med Spiralpumper, og nogle der ere analoge med Archkmeds Vandskrue. De forste have saa vidt mig er bekjendt ikke fundet synderlig Anvendelse i Praxis, derimod have de sidste under Navn af Cagn-iardelle, efter Opfinderen Cagniard de la Tour, fandet i den senere Tid en Deel Anvendelse især i Frankrig. Den bestaaer af en meget stor Vandflrue af Iernblik, der er indsænket aldeles i et Bassin med Vand, med Und/ ragelse af et Stykke af den sverste Ende, der ligger ovenfor, saa at MundhUllet vexelviis ligger over og under Vandspejlet. Over den anden Ende af Skruen, som ligger aldeles under Vand, er anbragt en Tragt, der forlænges i et Nor, der gaaer over Vandet og forlænges, hvorhen man vil. Skruen gaaer om i modsat Retning af den, i hvilken Ger vinderne gaae; derved suges Luft ind fra oven, der siden kommer ud ved den anden Ende og samles under Tragten. Theorien for denne Bælg saaledes, at man kunde for givne Dimensioner bestemme Mængden af Luft, der udstrommer, den Kraft, der horer til for at drive den o» s. v. er neppe uden Vanskeligheder; den har naturligviis Lighed med Theorien for Vandskruen selv; men jeg tilstaaer, at jeg ikke er paa det Rene dermed, og at jeg ikke kan give nogen faa fyldestgørende Theorie for den, at man derefter kan beregne dens Præstationer for bestemte Dimensioner eller omvendt. Heller ikke ere mig nogen Forsøg bekjendte, der kunde være vejledende; men med Hensyn ti! Effecten synes det uden speciel Betragtning at være indlysende at Nyrteeffecten maa være term melig stor i Forhold til den consumerede Actionsmoengde, da ved en god Forfcerdigelse særdeles faa passive Nesistentser findes, og i denne Hensende synes og Erfaring og Nain sonnement at komme overeens, da man, hvor denne Bælg har været brugt, altid finder den roest for den Lethed, hvormed den gaaer. 999. Vælge, der virke ved Vinger, som sætte Luften i Bevægelse have længe været brugte for at tilvejebringe en Luftstrøm af hverken stor Udstrækning eller Styrke, saasom til Blæsere ved Kornrensemaffiner, til Afsvalning af Vcedsser o. s. v. I den nyere Tid har man, som det synes med Fordeel, benyttet dem, selv til Frembringelsen af Luftstrømme baade med større Udstrækning øg Jntensitæt; efter Ure bruges den ganffe almindelig i de større Spinderier for at ffaffe Ventilation, og ligeledes begynder den meget al blive brugt ved Smedeild og ved Coupolovne i Iernstoberier, saa at den for- tjener at omtales noget nærmere. En Afbildning af en saadan Bælg, der i flere Aar