Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

198 har været brugt af Suddes, Barker «L Comp. *) i Rouen, findes Fig. 618. Fig. A viser Maffinen seet fra Siden, Fig. B viser den seek fra Siden efter at den ydre Omgivelse of Vingerne er borte, Fig. C viser den seet fra Enden, efter at den ydre Omgivelse er ftaaret bort lige gjennem Axen for Vingerne, Fig. D viser den seet fra oven, efter at Overdelen of Tromlen er ftaaret bort. Vinden frembringes derved, ar de 3 Vinger p p, der ere stoble i eet Stykke med en Ring eller Hylse, som flydes paa Axen, og ere styrkede ved en Ning Q, til hvilken de ere naglede, bringe ved de paa deres Ender anbragte Plader, der gaae temmeligt tæt inden i Tromlen EFG, Luften inde i Trom- len i en stærk cirkulair Bevægelse, hvorved den faaer Tendents til at. gaae bort gjennem Aabningen G E. Derved indsuges igjen, da Luften kun har Tendents til at gaae udad, Luft gjennem Aabningen f g inde ved Centrum. Tromlen, der ved denne Bælg har en Diameter af lm,O5 og Aabuingen til Indsugning 0m,5, er gjort of Iernblik, og boltet fast paa en stobt Iernplade forneden. Vingernes Axe, del- er af Smedejern, gaaer paa et Pandeleje, der hviler paa to Arme af Stobejern kk, der ere befæstede paa Tromlen, og sættes i Bevægelse ved en Skive m. Det er af Vigtighed, at den er godt styret, for at den ikke stal tage paa Tromlen; Axen gjør 4000 Omdrejninger i Minutet. Bladene paa Enden ere af tykt Iernblik af Form, fom Fig. D viser, og ere fastboltede paa Vingerne, der slutte uojagtigst muligt uden at tage paa, inden i Tromlen; af Vigtighed stal det være, at de ikke ere Forlængelse af Radius; men gjore en Vinkel dermed. Anmærkning 1. Heller ikke for denne. Bælg vil det vare let at give en alder les fyldestgjorende Theorie, jeg har intetsteds fundet nogetsomhelsr derom, der havde aller- mindste Betydning og ogsaa med Hensyn til den savne vi fyldestgjorende Forsøg; dens Theorie er ivvrigt for Tiden Gjcnstand for en Priisopgave af det Mühlhausener Selskab. For det Lose forekommer det mig dog, at man kan forestille sig Virkningerne paa folgende Maade. Luftmassen, der ved Centrifugalkraften fores ud ved hver Omgang som en ring- förmig Masse, hvis Volumen er saa stort fom det ringförmige Rum, der beskrives af Vingernes Endeplader. Ethvert Element i denne Masse har altsaa Tendents til at fjerne sig fta Centrum med en Kraft, der er saa stor, som dets Centrifugalkraft. Kaldes r Nar dien til et vilkaarligt Punkt i Pladerne n deres Antal af Omdrejninger i Minutet og dm et Masseelement, saa ev Punktets virkelige Hastighed og 'd m Masseeler *) Pouillet 8$ Leblanc Portefeuille industriel, tre Aunée p. 181,