Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

199 mentets Centrifugalkraft eller udadgaaende Tryk. Under Forudsætning, at Luftens Tæt- hed i det hele ringfotmige Legem er lige stor overalt, hvilket man gjerne uden mærkelig Fejl kan antage, vil d m være = -^ d V, naar p er Volumensvægten og d V et Volur menselement; men hele Volumet er V = (rT2—ros) % eller altsaa d V — 2 ti r d r, og altsaa vil det hele Tryk, som Luftmassen udover udad, naar Vingernes Endeplader ere overalt lige bredde, være dr — - P (r,- - ro>) g (30)= 2 3 naar rx er Vingernes største, og ro deres mindste Radius og 1 Bredden. Paa en Dverr fladeeenhed bliver Trykket, da Vingebcmens yderste Eylinderflade er 2 r, tr 1, altsaa a p n3 r _____________r ? ”3 g '(30)g-------~ Pi / hvilket altsaa vilde, om Luften ingen Udvej havde, være det Tryk, med hvilket den vilde holde Ligevægt. Zstedetfor Pr kan naturligviis og sættes Trykket af en Vadskekolonne af en Hojde ar hvilken' af let indseelige Grunde vilde, naar q er Forholdet mellem Luftens og Vædfkens Volumnes Vægt, vare == 4 —— . Skaffes Luften en Udvej af Tromlen, da vil den stromme dog naturligviis forudsat, at Aabnin? n3 rr8 ________ Y * (30)2 ud med den Hastighed som svarer til Trykker P gen ikke er større, end at Productet af Udstronuiingshastigheden og Udsreommngsaabnin- getts Areal ikke er storre, end den Luftmasse, der fores ud af Vingerne, thi er "Aabuinr gen storre, da vil naturligviis Hastigheden blive mindre, saaledes, at Productet af Aabr ningeus Gjennemsnitsareal og Udsrrsmningshastigheden alletider bliver ligt med det Luft- volumen, der fores ud af Vingerne. Dette Volumen synes ikke at kunne blive sto-rre, end Volumet af det ringförmige Rum, som Vingerne beskriver, thi kun paa saa stor en Luftmasse virker Vingerne; men for at det kan blive saa stort, maa og saamegen Luft komme ind fra Vingernes miudste Periferie, saa at dennes Storrelse ikke er ligegyldig. For at bestemme Værdien af r0, af hvilken him Periferie afhænger, naar Vingerne ikke ere tykkere, end at man ikke behsver at tage Hensyn til den, maa man altsaa kjende Ha, (ligheden, med hvilken Luften vil trænge ind mellem Vingernr. Da Lufteu virker udad med et Tryk = a, saa vil man uden mærkelig Fell kunne antage at Udstromningsha- stigheden v der svare til Højden a er lige saa stor, som den største mulige Indstrømnings/ hastighed i den indre Periferie, stjsudt dette just ikke er aldeles rigtigt, især naar der