Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

6 Cønstructioner. Det bruges sædvanligst til at lofte Træesiammer, Bjelker odl. for at faae i)em pa" Dogne eller Slæder. Fig. 496 viser det sædvanlige Loftelad, der ogsaa kaldes det tydffe; deis Indretning vi! af Tegningen være tilstrækkelig tydelig uden videre Beffrir velse. Det vil sees, at ved vexelviis at stikke Boltene Fig. C ind i Hullerne, kan man i Afsatser lofte Byrden saa hojt, at Naglerne tilsrdst komme i de øverste Huller. Ber finder stg nemlig Vægtsrangen AB i den Stilling, søm er angivet i Figuren, saa vil Punktet A kunne ved den derpaa virkende Arbejders Kraft trykkes ned, i det Omdrejning steer om Pnnktet m, at Bolten ved n kan under Stangen stikkes ind i Hullet n; lader nun da igjen Vægtstangen AB synke; da kan man komme til at stikke Bolten ind i m,, og saaledes fremdeles. 2(nmævFning. Paa samme Prineiper grunder sig det saa kaldte svenske Le fte lad, der sees Fig. 597. Det vil sees af Figuren, at det lofter bande for Opr gaaende og Nedgaaende paa Stangen B, der og paa samme Maade kunde trykkes ned om den virkede paa Modstanden som toarmet Vægtstang. 843. Noget anderledes og noget beqvemmere; men og noget kostbarere ere de saakaldte franste Loftelad*), der have den Beqvemmelighed, at det ikke er nødvendigt, at flytte Boltene, da Indhagningen ffeer uden det. Fig. 498 viser en saadan, ved hvil- ken Tandstangen siaaer fast, og Fig. 499 een, ved hvilken Stangen loftes med; Principet for Virkningen af dette Organ er allerede udviklet i Læren om Mellemorganer øg behøves ikke her gjentaget. Detaillerne af Construclionen ville ligeledes af de udtegnede Stykker let være indlysende. Anmærkning 1. Ikke uvigtig er ved disse Organer Afstanden af Hullerne ved det rydske og svensre Loftelad, og Teenderne ved det franske. Lad i Fig. 500 kino væve den yderste Rad Huller og b, c, d, e og f den inderste Nad, saa maae disse Huller eller Tænder være i en saadan Afstand fra hinanden, at det er muligt for Arbejderen at naae Stangen, naar den siaaer til Vejrs, og at han kan trykke den tilstrækkeligt dybt ned for at Bolten kan komme ind eller Hagen have fat i Tanden. Trækker man Li- nterne ma og mb, Ib og lo o. s. v. og forlænger dem, saa kan man, naar man fjen- der Længden af Vægtstangen, og Afstanden mellem eet Hul i den ydersre og eet i den inderste Nad, deraf bestemme Afstandene mellem Hullerne i samme Nad for at Enden af Bægtstangen ikke stal gaae ovenfor as, eller den .stsrste Hojde, til hvilken Arbejderen *) Memoires de Malhematiques <lc FAcadehiic des scienscs u Paris 1617, p, 319.