Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

7 kan mm. Lad sv være = a = 5'; ds =1 = 6', cd <In = d = y, saa ind- sees let, at ni = -A = 2", 857. Da endvidere cd er =-3^ = 3 1 ZL 1—d Tommer, saa indsces, at altsaa Hullerne ikke ssulle være aldeles i samme Afstand fra hverandre. Antager man da, at Punktet c! ligger midt imellem Højderne n og 1, saa staaer c noget over Midten af Afstanden mellem de to hinanden folgende Huller i den nedcrstc Nad, indtil de to sversre Huller a q ligge i en horizontal Linie. Anmærkning 2. Ved denne Construction er imidlertid at bemærke, at Assign, den mellem de hinanden folgende Huller i forskjellige Nader, saafom gi, ap o.s.v. er betydelig storre, end dl eller d n , nemlig gi = /g h2 -f- hi2 — yd In2 -j~ j Ina —. <cl nr- -s- in I- — ma 4- — = dm + :c. og alffna gi —de = |-^L eller med de ovenfor antagne Værdier = 0,78 Tomme. Da altsaa Linien gi bliver 0,78 Tommer større, end dl, saa man man lade Hullerne m ogn i Vægtstang Fig.496Ü have et Spillerum af 0,37 Tomme. Bilde man ikke give dette Spillerum, da maatte begge Radier være anbragte i krumme Linier, hvilket imidlertid sjeldent er brugeligt og heller ikke nødvendigt, da Spillerummet t Boltene ikke gjere Skade. 844. Næsten mere brugt, end Lofteladet, især det franske, og bande anvende- ligt til at lofte op mod Kraftens Angrebspunkt og til at ffyde fra det, er den saakaldte Dun kraft, af hvilken ligeledes haves flere Constructioner. Den hos os sædvanlige Con- struction er med Drev og Tandstaug saaledes, som Fig. 501. Consiructionen og Virk, ningsmaaden vil uden videre Bestrivelse af Figurerne, af hvilke A viser den fra den finale, B den fra den brede Side, og C t Gjennemsnit, være tydelig» Drevene, og Tandstangen (Hævestangen) kaldes tilsammen Maskineriet, Træet, der omgiv/r det. Hylsteret, den oberste Ende af Tandsiangen Hornene, og den nedersie fremsprin- gende Deel deraf, der gaaer igjennem Hylsteret, kaldes Kloen. Denne Construction er imidlertid den slettesste af alle; man har i Almindelighed en flet Judgrkbning fordi man ikke har Plads til Drev med ret mange Tænder, saa at Drevene flides let, og snart komme til at virke med Stod; den kan naar Kraften horer op at virke paa Svinglen gaae tilbage, og hugger da gjerne, naar man er uforsigtig, saa stærkt mod Spærhjulet, at Hagen ofte springer. Ulige bedre erden saakaldte franske Dun kraft, der er afbildet Fig. 502. Den virker ved en Skrue uden Ende, der som Fig. C viser tydeligst, griber ind i en Mottrik, der drejer sig om en Skrue. Denne Dunkraft spærrer sig selv, og