Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
234 deels over, at det er vanskeligt at faae Hæveringen til at sidde fast paa en Jernaxe, der er saarneget tyndere, end den af Træe, og deels at Hammerkasterne led mere, end hvis Loftearmene vare indsatte i Træe. Man kan imidlertid afhjælpe dette ved at gjore Apen hun! og af stsrre Diameter, hvorved man da faaer større Omkreds, hvorpaa Hcevekrandsen befæstes, og hvis man vil beholde Trreeunderlag for Loftearrnene, disse af Smedejern, hvilket lader sig gjore, fom ved Pandehammere er omtalt, eller og ved at belægge de siebte Arme rued et Stykke Træe, saaledes, fom det i Almindelighed er bruger ligt ved Brystbammere, fom siden stal sees, hvilket betager det forste Anflag en Deel af dets Voldsomhed. Hannnerveller af Træe gjores i Almindelighed of et Stykke og belægges med Iernbaand for at Træet ikke stal revne; men de kunne ligesaa godt og meget billigere gjores af fire Stykker Træe, der passes til saaledes, at de i Midten stode retvinklet sammen og holdes med Ringe. Axer af Jern gjor man sædvanligst massive; men de kunne og være hule Nor, støbte i eet Stykke, eller vel endog, som det flere Steder paa Hartzen har været brugt, være stobt i 8 Plader, der støde med afskraaet Kant mod hverandre, og holdes sammen ved Ringe af Smedejern, der ere anbragte fra 2 til 2 Fod, og tillige indeni, lige under Ringene, øttekanlede Skiver af støbt Jern. Længden af Vellen afhænger uaturligviis før største Delen af locale Omsiænr digheder; men jo længere man gjor den, desto mere elastisk bliver den mob Snoening; dette kan vel være godt nok for at gjore Stødene mindre voldsomme; men ar Kraft- tabet derved bliver stsrre, er uden for Tvivl. Ieg holder derfor for, at man ikke bsr gjore Længden siorre, end det sirængt nødvendige; Taplejer ne øg Stolene for Hammervellen bor være saa stærke og solide, som muligt; jo sværere Stolene ere, jo mere Masse de have, og jo mere Forbindelsen er saaledes, at Tendentsen til Zittring hjiver forskjellig i de forskjellige Stykker, desto roligere ligger Vellen, og desto mindre bliver og Tabet ved Rystelser; jeg holder det derfor for hensigtmæssigt saaledes, som det findes paa den Fig. 624 afbildede Hammer, at gjore Taplejerne meget svære, kile dem med Trcrekiler fast til Stolen, og at gjore denne heelt massiv af Iern; men med et Træeunderlag, der ved Bolte holdes fast. Paa Pandehammere kan man derimod, fom Fig. 623 viser, gjore den gjennembrudt. 1019. Hvad angaaer Formen, som Loftearrnene ffutle have, deres indbyr, des Afstand o. s. v., da vil det indsees, at hvis t er Tiden, der behoves for at fnldfsre t en Omgang af Hammervellen, og u Antallet af Slag i denne Tid, saa er — den Tid, 1 (om det varer mellem hver Gang en Lostearm kommer til at siode, og altsaa — 3603