Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

Vinder med Svingler paa Enden af Axen Horn vinder, de med fire Arme i Kors Krydsvinder og saaledes fremdeles. Ieg antager det ikke for nødvendigt at omtale disse saa simple Maskiner videre, da deres Theorie allerede i Læren øm Mellemorganerne er afhandlet, og Detailler af deres Construction har saa lidet mærkeligt. Anmærkning. En hensigtsmæssig Construction af en transportabel liggende Vinde, der efter Gerstner*) meget hyppigt bruges i England, er efter hans PI. 80, hvor Detaillerne tillige findes udtegnede afbildet Fig. 506 A, B og C, af hvilke Fig. A viser den fra Siden, Fig. B fra oven, og Fig. C et Tværprofil. Den er bestemt til paa en Karre at fores derhen, hvor man vil bruge den, efter at den er tilstrækkeligt 6e; festet ved een eller anden fast Gjenstand f. Ex. een eller flere Pæle, eller efter at der er lagt over Understykkerne af Opstillingen Planker, der tilstrækkeligt belæsses uden for med Vægte, for at Vinden skal være ubevægelig, og da, hvis den skal bruges ril vertical Transport, at virke over en Tridse, der er ophængt i en Galge, eller en Trefod. F viser Vindebommen, der har sine Tapper i den ene Side af de triangulaire Endestykker, der forbuildtte ved Stænger G H danne Opstillinger der gjores fast. Paa Bindebonnnens Axe er tillige befæstet et Tandhjul, i hvilket griber ind et Drev, der sidder paa samme Axe , som to Svmgler C, der ved Haandkraft sættes i Bevægelse. Bommen har sæd- vanljgst 12 Tommers Diameter, Hjulet 60, og Drevet 8 Tænder. Drevet kan rykkes ud og ind af Zndgribning ved Hjælp af en sædvanlig Rykkestang, og har sit Drejningspunkt ved k paa een af Stængerne, der forbinde Endestykkerne. For at kunne standse Lasten, er der anbragt en Brems sk i ve AB paa samme Axe, som Vindebommen, og paa denne trykker en Jernffinne med et Led ved n; dennes Ender ere befæstede omdrejeligt ved Nagler til et Hoved paa en Vægtstang b, der har sit Omdrejningspunkt i en Nagle a der sidder paa Endestykker, saaledes at man altsaa ved at dreje Vægtsrangen kan faae Skinnen til at presse og ved at dreje til den anden Side, losse saaledes, at Skiven gaaer frit. Størrelsen af den Kraft, med hvilken Touget vil trække o. s. v., vil efter det, der er meddeelt i Læren om Mellemorganer uden Vanskelighed kunne bestemmes; meget udførligt har Gerstner afhandlet dette paa det citerede Sted; jeg antager det ikke for nedvendigt, at gjentage her nogen af hans mange og lange Regninger. 849. Vil man ved disse Organer lofte til en stor Hojde eller føre gjennem ct l"ugt Rum, da maa man for at undgaae de lange Bomme, anvende Tromler af tem, *) Handbuch der Mechanik 3ter Band, P. 118. (2*)