Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

nielig stor Diameter, og da ikke ophæve hver Gang, saa stor en Vægt, hvis denne kan deles, men heller med siorre Hastighed en mindre Last, og hvis en stor Last, der ikke kan deles, skal loftes højt vælge saadanne, ved hvilke af Touget ikkun nogle Omgange blive liggende, hvilke ret strap skulle blive omtalte. Af saadaune Organer ere de hyppigst anr vendte Bergvinderne til Erzopfordring i Bjergværker, hvilke drives deels med Hestegange, ved hvilke Hesten vender, uaar Tønden er oppe øg igjen skal ned, deels med Vandhjul af den i Fig. 19 afbildede Construction, deels med Dampmaskiner, ved hvilke sædvanligst dog kun Tromlen vender sin Bevægelsesretning om, medens Maskinen vedbliver at gaae i samme Retning. Da saadanne Organer hos os, saa godt som aldrig komme i Anvendelse antager jeg det ikke for nødvendigt ot afhandle dem videre, men henviser desangaaende til andre Skrifter, saaledes som Gerstner der, i 3die Bind afhandler dem meget ud- førligt, og ligesaa Weißbach i Bergmaschinenmechanik 2ter Theil. Anmærkning 1. Kun Constructionen af en mindre Opfordringstromle, der ved Gravning af dybe Bronde o. s. v. kan finde fordeelagtig Anvendelse, fortjener her Plads. Den har været brugt ved Gravning af en Schacht til Vandledningen ved Versaille, drevet ved Menneskekraft, men kan naturligviis og med liden Forandring drives med Heste. Hvad der er det væsentligste ved denne Vinde, er Tougle dn in gen, der stal forhindre Touget fra at lægge sig'ovenpaa den forrige Omgang, der allerede er paa Tromlen. Til den Ende gaaer det ene af Tougene over et Stykke Træe, der har ved den ene Side en Rulle, hvorpaa det kan glide, og det andet under det samme Stykke; dette Stykke Træe sees bedst Fig. v ved QP; i hvilken Figur Tougstyringen er foresrilt seek forfra langs Tougene. Stykket gaaer i Coulisser, og fores op og ned ved en Skrue, der gaaer i een, paa det befæstet Msttrlk. Skruen, der har en saadan Stigning, at den ved hver Omgang af Tromlen stiger en Tougtykkelse, fores rundt ved eet paa dens Hoved anbragt Drev, der sattes i Bevægelse ved et paa Tromlen anbragt Tandhjul, der sees bedst Fig-0, hvor 'det er forestilt i større Maalestok, seek fra oven. Bruger man Kjettinger til Opfor- dring, da bor Tromlen være forsynet med spiralförmige Fordybninger i hvilke Kjeden lig- ger, for at denne kan ligge ordentligt uden at glide og blive uklar. I dette Tilfælde gjor man dog tillige rigtigst i selv med mindre Hsjder at bruge den forhen omtalte Spi- ralkurv; thi vel er det ikke, som allerede er bemærket, nødvendigt at bruge Spiralkurv uden ved store Dybder; men fuldkomnere, end de sædvanlige Tromler, er unægteligt Spi- ralkurven, og Bekostningen ved en conisk Spiral ikke synderligt stsrre, end ved en cylin, drist. De Principer, efter hvilke en Spiral til Kjeden bliver indrettet, ere natur-