Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

13 ligviis aldeles de samme, som de, efter hvilke en til Toug bliver det, men Construc- tionen bliver noget anderledes, end den findes beffrevet hos Gerstner, da Fordybningerne for Kjedeleddene ikke blive bredere, end at eet Led deri kan staae paa Kant; hvorimod Afstanden mellem de spiralformige Fordybninger blive saa store, at to Led kunne med deres Halvdee! ligge paa Fladen uden at rere hverandre. Anmærkning 2. Skjondt staaende Tromler er det Sædvanligste, bor dog lig- gende, især hvis man bruger Toug, foretrækkes, fordi man da kan bruge flade Toug, der ved samme Styrke have en ulige mindre Stivhed. Det eneste, der taler for de verticals Bindes til Menneffekraft eller Hestekraft er, at man behsver ikke at transformere Bevæ- gelsen fra Bevægeren til Arbejdsorganet, men dette har i de fleste Tilfælde kun lidet at sige. Anmærkning 3. Underriden bruger man og Vinden til at trække op af Skraar ninger eller Ramper hvilket bruges ved stejle Hejder, over hvilke Dampvogne skulle passere, ved adffillige Bjergfæstninger f. Ex. Ehrenbreitstein, Hohensalzburg o. s. v. En god Com struction af en saadan Skraaplan tillige med de hensigtsmæssigste Vogne til Transporten paa saadanne Ramper findes afbildet, og beffrevet hos Walter og Leblanc*), til hvilken Bog her maa henvises, da Beskrivelse vilde fordre flere Afbildninger, end Gjenstandens mindre Vigtighed for os gjor passende. 850. Mindre generet med Hensyn til Længden, som man vil fore et Legem, n man ved de Organer med paaviklede Toug, ved hvilke man ikke beholder hele Touget paaviklet, men kun de for Frictionen nødvendige Antal Omdrejningers Af denne Art er- det sædvanlige Gangspil, af hvilket haves forfljellige Cvnstrnctioner. Fig. 508 viser en temmelig hyppig anvendt god Construction af Gangspillet for 4—8 Mand. Dette Gangr spil bevæger sig om en svær Jerntap 00 (Fig. 6), der staaer fast i et massivt Funda- ment, der er nedgravet eller paa anden Maade befæstet. Jerntappen er coniff, foroven afrundet, og tillige forsynet med to ringförmige Udvidelser x og q. Paa Tappen bevæger sig Spillets bevægelige Deel, der er sammensat af tre Stykker, der have en saadan Form, at de passe til hverandre saaledes, at Siderne kunne flutte, som om det kun var et eeneste Stykke, der indvendigt dannede en Huling noget større, end Tappen 00, og udvendigt en Kegle. Stykkerne forbindes tilbørligt med svære Jernringe paa flere Steder. For at lette Bevægelsen, er foroven ved T lagt en Pande af Stsbejern, og ved g og x i hvert ') Metallurgie du fer, le Partie, pi, 17—21.