Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

282 Af Fig. D sees da, at Stemplet p ved Tandsiangen ox, der glider paa Frier tkonshjulet px sættes i Bevægelse i Truget af Drevet n, med 10 Tænder, og derved trykker Leret ud gjennem Aabningen n i Forendestykket m, til hvilken flutter en Tragt o, og falder paa et Stykke Blik, mod hvilket det ikke afbildede Læder uden Ende, der ber væger sig paa Bliktromler, stoder til. Truget, hvis to Stykker Laag h og h kunne aabnes ved at drejes om Hængslerne ved g, hvile paa svære Bolte k, fx, f, der holde Sidestykkerne af Gestellet sammen. Paa Apen m, til Drevet n, sidder Hjulet Jx med 44 Tænder, der griber ind i Drevet kx med 8 Tænder, paa hvis Axe tillige sidder det store Hjul h,. med 224 Tænder, hvilket griber ind i et Drev aT (Fig. C) med 12 Tænder. Dette Drev er ved en Udlvsning c, forbundet med Axeri saaledes, at det kan gaae om, uden at dets Axe w gaaer med, og omvendt. Paa Apen w, der har Understøt- ning i Pandelejet y, sidder tillige Hjulet v med 27 Tænder, fom griber ind i Drevet n med 9 Tænder, hvilket er anbragt paa samme Axe, som Svinglen og Svinghjulet. Det vil da let sees hvorledes gjennem alle disse Udvexlinger, der ere nødvendige deels før Pladsens Skyld, deels for at kunne bevæge Tandstangen tilstrækkeligt langsomt, og faae den til at udove et tilstrækkeligt Tryk paa Stemplet, dettes Bevægelse frembringes. Naar Stemplet er kommet til Enden af Truget, udloses ved Koblingen vedo, (Fig. C) Drevet ax og med Haanden fores Hjulet ht om i modsat Retning, og derved da tillige Stemr plet tilbage. Mechanismen til at afstjære de udpressede Stene, som og til at sætte Næsen paa dem faaer sin Bevægelse ved Drevet d* med 20 Tænder. Paa 9tyen w, hvorpaa Drevet ax, som forhen er sagt, sidder, er nemlig, som bedst sees af Fig. F 03 C, da det i de Lvrige Figurer er dækket af andre Dele, et Drev dr med 20 Tænder, hvilket griber ind i et Mellemhjul qx med 26 Tænder og dette igjen ind i Hjnlet r, med 96 Tænder; paa dettes Axe ere anbragte 2 Skiver sz tT, der ved Stilleffruer u, u, kunne stilles sorffjelligt mod hverandre. Den bagesre Skive t, bevirker Anscetningen af Næsen og den forreste Aft fljceringen; Skiven tx har to smaae Løftearme (Fig. F) der staae lige over for hverandre vg afvexlende træffe Vægtstængerne vxvx, af hvilke den ene i Figuren er dækket af d2. Begge Vægtstænger ere ved Mellemstykket ux, ved Stangen yt zt og Vinkelvægtstangen a2 b2 forbundne med Skaaden x,, der findes, som Fig. B viser, i Forenden af Truget, og bevæger sig op og ned i Fals; de foranledige altsaa ved deres op og nedgaaende Be- vcegelse, at Aabningen for Næsen aabner og lukker sig. Ved Forsærningen af begge Lofter armene loftes nemlig den ene af de forbundne Vægtstcenger for den anden, hvorved Skaaden lofter sig; men strax derefter virker den modsatte Loftearm paa den anden Vceglstang og trykker Skaaden saa langt ned, at den lukker Næset-rillet. Det vil da let