Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

283 indsees, ak Længden af Næsen afhænger af Loftearmenes Stilling. Den anden foran- liggende Skive sr tjener til at afffjære Stenene, og har kun een Loftearm c2, der lige- ledes virker paa to forbundne Vægtstænger, af hvilke ligeledes den ene i Figuren er dækker af vx. Disse Vægtstænger d, staae nemlig ved Stangen e2 f2 og Vinkelvægtstangen g3 i Forbindelse med Bøjlen h2 (Fig. B), paa hvilken Afffjærertraaden i2 er befæstet. Stor der da Loftearmen c2 mod den ned erste Vægtstang d2, faa fores Traaden forbi Hullet, og affljcerer en Steen; steder den samme Loflearm derefter paa den anden Vægtstang, saa trcekker den Traaden igjen tilbage, og afffjærer en ny Steen. Traaden i2 har altsaa i den ved Lsftearmen c. bestemte Tid, bestandigt en Bevægelse fra i3 til i3 eller om- vendt. Den forreste Skive s,, der bestemmer Afsnittet, maa følgelig stilles saaledes, at dens Loflearm virker paa sin Vægtstang d2 lige naar den storre Loftearm af Skiven tL skal til at trække Skaaden xt op, for at Snittet kan ffee lige ved Stenens Næse. Loft tearmen c2 er derfor bredere, end begge de andre fordi Vægtstangen d2 maa være loftet under den hele Tid, da Snittet ffeer, medens derimod Skyderen x, ikke behøver denne Modstand. Af det Foregaaende vil det altsaa være indlysende, at ved enhver Omdrejr ning af Hjulet rT afffjæres to Steenlcengder; gaaer altsaa dette hastigere eller langsom- mere om i Forhold til Stemplets Bevægelse, saa blive de afskaarne Stene kortere eller længere. Man kan derfor forandre Tagstenenes Længde og erholde et forlangt Maal, naar man isiedetfor Hjulet r„ der har 96 Tænder, sætteret andet paa med flere eller færre Tæn- der, hvilket let lader sig gjore, da man kun behover at flytte Hjulet q, med 26 Tænder, saaledes, at det kommer i Indgreb, til hvilken Ende, fom Fig. E viser, dets Tapleje er til at flyde. De færdige Stene skyde sig fort paa et Stykke Lieder uden Ende, der er understøttet af Vliktromler, der have deres Taplejer paa en Buk; det ene af dem er til at flotte for at vedligeholde Spænding i Læderet. Ved den ovenfor angivne Construction vil altsaa kun afffjæres fiirkantede Stene; og tillige bliver Snittet ikke aldeles lige, hvilket til adskilligt Brng kan være ligegyldigt; men for at kunne afffjære baade den rette Side nøjagtigt og tillige at kunne afrunde Stenen efter en forlangt Form, har Feilner paa en ny Maskine, der senere er udfort, gjort folgende Forandring med Afffjæreindretr ningen, der sees Fig. F og G. Han har nemlig anbragt to Skjæretraade, der stryge forbi een paa Forenden anbragt Chablon m„, der sees Fig. F og G, og er gjort af 4 stærke Messingtraade, af hvilke to og to hore til hvert Snit, den ene Traad gjsr det lige Snit ved Næsen, den anden Buesnittet ved Enden af Stenen, hvorved det mellemliggende Stykke falder bort. Chablonen har et Omdrejningspunkt ved n„ og ven- der sig saameget ved hvert Snit, fom Udskydningen af Leret under Afskjæringen udgjor. (36*)