Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

332 men der kan endnu finde det Tilfælde Sted, at Legemer, ffjondt adffilte, dog ere ved deres Form saaledes forbundne med hverandre, eller saaledes indviklede i hverandre, at der behøves en Kraft for at hæve denne Forbindelse, enten for en Deel eller gandffe. Af hertil tjenlige Organer haves en hee! Deel, der imidlertid næsten alle for vort Djemed ere fremmede. Saadanne ere de forskjellige Maskiner til at aabne Vomuld og Uld, eller de saakaldte Slagmaskiner til at opplnkke Bomuld, eller de saakaldte Wolfemaskiner, til at opplnkke Uld og uldne Klude o. s. v.; disse maa jeg imidlertid forbigaae. Det eneste Organ af denne Klasse, der maaffee her kan finde Plads og omtales i Korthed er den saakaldte Tærskemaskine og Halmrysteren. Den Construction af Tærskemaskine, der for Tiden meest bruges, er egentlig den, for hvilken Meikle*) er patenteret 1788. Dog har man gjort en Deel mere eller mindre hensigtsmæssige Forandringer ved den; Fig. 652 viser den for Tiden meest gængse, under Navn af svenff Tærffemaffine bekjendte Construction. Den bestaaer af en aaben Tromle A, der er dannet af to Jernhjul paa en Axe, paa hvilke ere fasistruede 12—16 Sprosser af Træe, der paa den ene Kant ere skarpe. Tromlen drejes omkring et Tapleje paa en Stoel, paa hvilken tillige er fastgjort en Kappe eller som den og kaldes Bron BB, og paa hvilken ere Taplejer for to riflede Valser C C. Det vil altsaa være indlysende, at naar Kornet lægges paa Disken med Apene mod Valserne F, og skydes saa langt ind, at det kan naaes af disse, da fore de det ind igjennem sig; det træffes derefter af Sprosserne paa Tromlen og fores med dem langs den krumme Kappe for neden, og kastes rilsidst ud, og saaledes fremdeles, saa at Tcrrffr ningen skeer continuerligt. Ved at stille Skruerne ee for den ene Valse kan man bringe Valserne til at trække et mere etter mindre tykt Lag, og ved at stille Taplejet for Trom, len, hvilket er bevægeligt om et Charniere vedo, med Skruen bc kan man bringe Tromr len mere eller mindre tæt til Broen. Tromlen har sædvanligft en Diameter af 200—250 Fod og gaaer 3 Gange om i Minutet; med 2 Hestes Krast kan den i Timen udtærske 1—2 Tonder. AnmærkmnF 1. En heel Deel Modifikationer have vævet foretagne ved denne Tærskemaskine deels for at gjore den lettere bevægelig, deels for at skanne Straaet mere, hvilket ved den sædvanlige Construction bliver brækket og uredt i hej Grad, hvilket har til Folge, at Fodret bliver mere forandret ved at henstaae, saa at Creaturene mindre gjerne *) Repertory of Arts and manufactures , Ire Serie, Tome 10; og Oreilly annales des Arts, Tom. 28.