Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
333
æde det. For at gjsre Maskinen lettere bevægelig, har man udeladt Valserne, hvilket
letter betydeligt og aldeles ikke ffader den gode Virkning af Maskinen eller gjor Betjeningen
Hnderligt vanffeligere. Ligeledes har man gjort Broen B ikke massiv men saameget aaben,
at Kornet ikke kan samle sig mellem Revlerne; man har endvidere ladet den ikke gaae læn-
ger end til det laveste Punkt, og ikke ladet den fortil stige, samt endelig gjort Broen til
at stille og ladet Axen for Vingerne have et uforanderligt Omdrejningspunkt. Det kan
antages, at man derved har lettet Muffinens Bevægelse saameget, at den behover for at
præstere der samme kun f af den ellers nødvendige Kraft. For at skaane Straaet, hat-
man ladet det komme ind næsten fra Toppunktet af Tromlen, omtrent tangentielt til Pe-
riferien, saa at det ikke bliver hugget saameget paa tværs af Vingerne; jeg veed ikke be;
stemt hvorvidt Erfaring har bekræftet Hensigtsmæssigheden af denne Construction, der
muligen kunde foraarsage, at Kornet ikke blev tærsket saa reent ud. En meget god Af-
handling angaaettde Principerne for Tærskemaskinens hensigtsmæssige Construction, og en
Critik af de forskjellige foreslaaede Constructioner findes i Bulletin de la societé d’En-
couragement Tom. 30 p. 290.
Anmærkning 2. Halmrysieren er det neppe nødvendigt at afbilde; den bestaaer
af een eller to omgaaende Axer, paa hvilke ere anbragte Vinger, der bestaae af flere noget
krumbøjede Arme, der tage Straaet op, naar det er kommet uv af Tærskemaskinen, kaste
det i Vejret og lade det falde enten til Gulvet eller fsrst paa en auden lignende Halm-
ryster, og derved briuger det losflaaede Korn til at falde ud af Straaet,
Andet Afsnit.
Organer for at dele et Legem i Dele af ubestemt Form.
1094. Bestemmelsen af disse Organer, og det Arbejde, som de ffulle udfore
er allerede omtalt forhen. For at dele et Legem saaledes, kan man enten virke til at
overvinde dets Sammenhæng ved at udsve et Slag eller stærkt Tryk derpaa, og derved
knuse det, eller man kan ved Indbringelsen af et fkjcerende Redskab ophæve Sammenr
hcengen paa forstjellige Steder, eller man kan overrive det derved, at en stillesiaaende eller
i modsat Netniug bevæget Deel af Organet enten fuldkommen eller for en Deel fastholder
det, medens en anden bevæget Deel ikke kan fortsætte sin Bevægelse uden at bryde Leger
met, eller Legemet hviler paa en rue Overflade, der enten er siillestaaende medens det paa
en anden Side trykkes af en anden i modsat Retning bevæget, ligeledes rue Overflade,
saa at det gnides i Stykker, eller endelig ved Organer, der virke paa flere saadanne