Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

334 Maader paa eengang. Disse sidste kunne imidlertid vet godt omtales under de enkeltvirr kende, der have meest Lighed med dem. Fyrste Rapitel. Organer for ved Slag eller stærkt Tryk at knuse Legemer. §. 1. 1095. Af Organer til ved Slag nt overvinde Legemers Sammenhæng, og dele dem, haves ikke mange forffjellige, da dette i Almindelighed altid steer derved, at et fal- dende Legem, der enten er styret som en Hammer, eller sædvanligere styret i en Coulisse, virker paa Legemet, der ved et Underlag er tvungen til at modtage Slaget. Efter dette Princip ere Pochwerker, S rampe værker odl. construerede. Vægten af det faldende Legem, Hojden hvorfra det falder, Formen af Stampen forneden og af Underlaget o. s. v. ' afhænger uaturligviis af Organets Bestemmelse og kunne altsaa være meget forffjellige. For vort Djemed er naturligviis Constructionen af Krudtstampemoller den vigtigste og den eneste, der her kan omtales i Detail. 1096. De allerfleste Krudtstampeværker ere med Stampere, der holdes i Verticalen af to Styr, saa at de gaae lodret op og ned. Vægten af Stamperne er for; fljellig i de forffjellige Lande. Dottee og Niffault*) angive Vægten af Stamperne tilli- gemed Skoen i de franste Møller til 80 U, øg i Krudtmøllen i Metz er den endog efter Poncelet 88 S, medens den derimod i de bekjendte Krudtmøller i Nhinprenßen efter Egen**) kun er omtrentligt 60 ft, og paa Frederiksværk efter Michelsens***) Angivelse 62 Ligeledes varierer Højden, fra hvilken Stamperne falde; i Frankrig løftes Stamr perne efter Bøttee og Niffault 0,m36 — 13"9"' og efter Poncelet i Mollen i Metz 16"; i Rhinpreußen 93", paa Frederiksværk efter Michelsens Angivelse 2Z. Slagenes Antal er efter Bottee og Niffault 54—60 Slag i Minutet medens derimod Mollen i Metz kun gjsr 43—44; i Nhinprenßen 50—60, paa Frederiksværk 18—24 Slag. Stamperne ere forneden forsynede med en Stampe sk ve/ der enten er af Metal, fom i Frankrig og paa Frederiksværk, eller i de rhinske Moller af Pokkenholt. Formen af Stampefloen i de franste Moller sees Fig. 653; den sættes fast paa Enden af Stamperne derved, at denne, der omtrentligt har samme Størrelse, fom Hullet i Skoen, opflidses, og i Slidsen sættes en *) L’art de fabriquer la poutlrc a canons, p. 431. **) Effect der Wasserwerke etc. p. 178. ***) Lærebog i Sseartillcriet, Kjobenhavn 1836, p. 16.