Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

335 Kile, hvorved Enden af Stamperen bestandigt spcendes ud. Dens Diameter er omtrent 5? Tomme. I de rhinske Moller have Stampeffoene omtrent samme Form, ere 9 Tommer lange og 4",7 i Diameter. En franst Stampeffoe af Metal vejer 40 is, en rhinsk om; trent 30A. Sta mp eh ullern e, eller fom de paa Frederiksværk benævnes, Kummern e (det tydffe Kumpe) eller og Potterne, naar de ere af Metal, bores for det meste ud i et Stykke Trcre af fornoden Størrelse for at 10—12 Stampehuller kunne faae Plads deri, ffjsndt paa Frederiksværk f. Ex. haves Potter af Metal med en Pokkenholts Prop i Vunden. De have i Frankrig Formen af et Omdrejningslegem, hvis Gjennemsnit er som Fig. 654, i hvilken den storste Diameter er omtrent 14 Tommer; i Bunden er sat en Prop af Pokkenholt eller Avnbog. I de rhinske Moller have Hullernes Lcengr degjennemsnit Figur, som Fig. 655 viser; den stsrste Diameter er 13". Vidden foroven er 9'", og Diameteren af den plane Deel i Bunden 4"; Højden 12", saa at af de franste Stampehuller vende Satsen mere, end de rhinske; men disse derimod stærkere sammen, trykke. Endvidere ere de franste Stampehuller noget større, end de rhinske, hvilket, som siden ffa! sees, hidrører derfra, at man i de franske Moller arbejder med en større Mcrngde paa eengang end i de rhinffe. Anmærkning 1. Disse Størrelser ere givne af Erfaring, og kun Forsøg; men vanskeligt Raisonnement kunne afgjore, om det er fordeelagtigt at forandre dem, da hine Vægte og Størrelser ere Resultatet af, man kan vel gjerne sige det, Aarhundreders Erfa- ringer, fljondt dog paa den anden Side Raisonnement kan gjore Adskilligt sandsynligt. Det kan derfor vel være tilraadeligst, at beholde dem, og vælge enten det ene eller det andet System, eftersom man tilsigter at gjore Krudt af denne eller hiin Art; eller i det mindste ikke uden med Forsigtighed forandre dem; men aldeles forskjelligt er Tilfældet med Arrangementet af den ovrige Mechanisme; thi har Stampeffoen og Stampehullct den rette Form og Størrelse, Stamperen den behorige Vægt og falder det bestemte Antal Gange i en given Tid fra den bestemte Hojde, da er det visseligt med Hensyn til Ar- bejdets Beskaffenhed aldeles ligegyldigt af hvad Materiale den er gjort, om af eet eller 10 Stykker Trcre, og om den loftes paa denne eller hiin Maade, saa at man t denne Henseende har aldeles frie Hænder; den rette Construction af Stampcværkers Mechar nisme kan derfor ligesaa godt være Gjenstand for Undersøgelse, som andre Maskiners. Zeg gjor denne Bemærkning, fordi man finder i Constructionen af Stampeværker, selo cm de ere gjorte af de berømteste Mechanikers, en paafaldende Bcdhængen ved der Gamle, og Vedligeholdelse af Constructioner, hvis Ufuldkommenhed til Evidents kan bevises.