Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

336 Anmærkning 2. Zeg kjender ingen Nakke af Forssg, der kunne give Oplys- ni ug angaaende Indflydelsen af Stampernes Vægt, Faldhøjde og Antal af Slag, der som ovenfor er feet, variere betydeligt i de forskjellige Lande, paa Krudtets Godhed; med Hensyn til Indflydelsen af Kraft, der behoves t en Eenhed af Tid for at holde en Stenur pemolle i Gang, vil siden blive talt. Vottee og Nissault 1. c. p. 431 ansee 60 Slag i AUnutet for at være for stort; men om det skulde yttre nogen kjendelig Forffjel om Stamperne flaae 60 Slag, eller 57, som hine Forfattere antage for det rette Tal, turde vel betvivles. Tilsigter man ved Stampningen især en fuldstændig Blanding, da er det øjensynligt, at hastige Slag og smaae Stampere opfylde Hensigten bedre, end faae Slag med en svær Stamper, og der er derfor ingen Tvivl om, at de Frederiksværkffe Stampe- møller ikke blande saa godt, som de rhinffe eller franste. Tilsigter man derimod især at sammenpresse Satsen, da ville svære Stampere, der falde fra en ringe Hojde, bedre op; fylde deres Bestemmelse, da Satsen mindre kommer i Rystelse og bedre holder sig samlet, end naar der steer rastere Slag paa sden, og tilsigter man endelig Pulverisering, da bor man vælge temmeligt store Faldhøjder, og saaledes synes det, som om Valget især maa afhænge af det Brug, man vil gjsre af Stamperne. De rhinffe Moller bruge al- deles ingen andre Mastiner til at bearbejde hverken Krudtet eller Krudtkngradientserne, end netop Stamperne og komme saavel Kul, som Svovl i temmeligt store Stykker i Hullerne; de fransse Mvller pulverisere forst paa Stene eller i Triturationstonderne de enkelte Bestanddele, og presse Satsen, efter at den er stampet, i Presser, og maaffee kan man deraf forklare sig Forskellighederne. Det forekommer mig, at man især ved Stam- perne bor tilsigte en fuldkommen Blanding; thi Pulverisering og Sammenpresning fleer upaatvivleligt nok saa fuldkomment ved andre Organer, saasom de verticale Stene eller Triturationstonderne og den hydrauliske Presse. Anmærkning 3. Potter af Metal isredetfor Stampehuller i Træe ere varigere, og tillade tillige en storre Concentration af Stampehullerne, saa at man ikke behøver Veller, der ere mere, end f saa lange, som ved Trcrhullcr. De ere derfor sikkerligt at anbefale i Moller, der især tilsigte at blande ved Stamperne; i Moller, der ville dele ved dem, eller sammenpresse Satsen, bor de, for bedre at svare, staae urokkeligt paa et mer get svært Fundament af Træe for at dampe Zittringerne; uden dette virke Slagene ikke saa fordeelagtigt, som i Huller t en svær Træklods. 1097. Stamperne gjores næsten altid of Træe, 8—9 Fod lange og 4—5 Tom- mer i Fiirkant og der er vel, da de ikke have sierre Vægt, end fom ovenfor er angi-