Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

337 bet, heller ingen Grund til at bcelge andet Materiale, naar man kun vælger Træe, der ikke kaster sig, hvilket har ffadelige Virkninger paa Bevægelsen. Før at forhindre dette an, tager jeg det for rigtigst, at gjore Stamperne af 4 Stykker udludet og tørret Træe, der behørigt forbindes sammen ved de sædvanlige Forbindelsesmaader for Tommerstykker, der ligge ved Siden af hverandre og Holzffruer, fom man for at hindre fra at rystes ud, kan lade ruste fasi i Træet ved for Jndstrueningen at dyppe dem i Salnriakvand. Sædvanligst lader man Stamperne have Styr allene ved to Bjelker foroven og to forneden, der fov Enderne ere forbundne til Opstanderne og paa flere Steder forbundne sammen; disse saa, ledes dannede Styr ere sædvanligsr anbragte saa lavt nede og saa hojt oppe, som Ber qvemmelighed tillade. Deres hensigtsmæssigste Plads stal siden blive undersøgt; her kan blot bemærkes, at man sparer en Deel Kraft, hois man lader hver Stampe glide mod afstebne Metalstyr, der ere befæstede paa Stampen og paa Styret, eller hvis Stampen ikke faaer før stærkt Sidetryk, lader den gaae mellem 4 Frictionsrutler foroven og 4 forneden, og lader disse, for at kunne med Lethed ombytte Slidstedet, hvis det ffulde flides saaledes, at bet ikke længer sisltes, glide enten paa en paaflruet Plade af haardt Træe, Metal, eller valset Saalelæder, hvilket betydeligt formindsker Frictionen. For nt fa ae en solidere Un; derststning for Rullerne vilde jeg holde det for rigtigst, at placere dem paa to Plader af Stobejern; vel veed jeg at man anseer Jern for farligt i Krndtmsller; men man kan da enten dække det med Træe eller bege det, og sye det over med Segldng, der gives et Lag haard Oliemaling, hvilket vil beffytte tilstrækkeligt, ligesom det let vil kunne sees, naar Segldnget ffulde være et eller andet Sted siidt itu. 1098. Bevægelsen af Stamperne bevirkes font allerede er bemærket næsten altid ved en Velle med Loftearme, der virke paa en udsiaaende Nokker paa Stamperne, cg derved lofte dem, thi vel har man for at kunne med samme Velle drive to parallele Ra- der Stampere, ladet paa den ene Side, Loftearmene nedtrykke en lille toarmet Balancier for hver Stampe*), hvilken da igjen virkede paa Stampen og løftede den, men Erfaring har viist, at denne Constrnction hverken er saa varig som den sædvanlige, ej heller gaaer saa let, da en heel Deel Kraft spildes ved den doppelte Friction, ved større Inertie o. s. v. Sædvanligst er Nokken fremspringende, saa at Løftningen ikke steer i Retningen af en Tyngdelinie gjennem Stampens Tyngdepunkt; herved frembringes da, som allerede i Artikkel 646 Anmærkn. 1 er omtalt et Sidetryk, der deels frembringer en Friction, der foreger Modstanden mod Løftning og tillige en Spænding i Styret og Stampen, der *) Saaledes ere f, Ex. de gamle Stampemoller paa Frederiksværk. (43)