Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

341 syn til Pokvcerker at undersøge hvilken Længde af Nokke der er den hensigtsmæssigste for givne Længder af Lsftearme. Hvad angaaer Loftearmenes Form, da kan man vel i Almindelighed ikke ved nogen Construction vente at undgaae Stod ved Angrebet, da Stampen paa Grund af den ulige Hojde, som Satsen optager til forskjellige Tider under Stampningen, ikke altid gaaer lige dybt til Bunds, hvilket sædvanligst gjor en Forskjel af 1—2 Tommer i den Hojde, hvor Løftningen begynder; men alligevel vil det dog for under Løftningen at have samme effective Radius være hensigtsmæsigff, at coustruere den birkende Kant efter Developpanten til en Cirkel, der tangerer Apen af Stampen i der Punkt, hvor denne overskjærer Rullens Periferie. Stor Gevinst vil der vel ikke være derved; men man har i det mindste dog en jevnere og roligere Gattg af Maskineriet. Mængden af Lofkearme paa Vellen er sædvanligst kun 3—4 for hver Stampe; jeg tilsiaaer at jeg aldeles ingen anden Grund seer dertil, end at man da kan nøjes med en tyndere Velle og have en større Hastighed af den; men da som ovenfor er seet, Frictionen bliver storre, jo større Vinklen å bliver, og da som siden vil sees, Jevvheden af Bevægelsen bliver storre, naar Antallet af Lofkearme bliver storre, da den sædvanlige spiralförmige For- deling af Loftearmene ikke er tilstrækkelig til at bevirke Ievnhed i Bevægelse, og da Armene mindre gaae igjennem Stampen, hvilket er ubeqvcmt for Arbejderen og let kan være far- ligt, og da det ikke har praktiske Vanffeligheder, selv oiu man vil beholde Træeffiver og Træeaxer, at anbringe 12 Arme, naar man kun vi! gjore Skiverne af tilstrækkelig Størrelse, og lade Vellen gaae tilbørligt langsomt om, saa antager jeg, at man bor bruge saamange Arme som man med Beqvemmelighed kan. Constructionen af Loftearme og af Udsnittet i Stampen har aldeles ingen Vanskelighed at foretage efter de i Læren om Mellemleddene givne Regler, naar man kun lægger Mærke til, at Armene ffulle lofte halvt under og halvt over Horizontalen, endvidere bemærker, at Armenene maae kunne begynde at lofte, selv om Stampen siaaer paa Vunden; men at der tillige maa være saa stort Indsnit i Stampen, at Armene ikke tage paa, selv om de forsi kunne naae Stampen, naar den siaaer 2—3 Tommer hojere oppe, end den vilde staae, om den stød paa Bunden og beregner Tiden, søm Stampen behøver for at falde, øg lægger dertil, deels for Retardationen ved Frictionen, deels for at være vis paa at Stamperne, virkeligt gjore Slag, selv om Vellene ffnlde gaae lidt hastigere om, end det var antaget, £ af Faldtiden; mere bor dog i Almindelighed ikke regnes, da Stampen saa lidet, fom muligt, bor hvile paa Satsen, vg hindre den i at vende sig i Hullet. Anmærkning. Z sit oftciterede Skrift p. 159 paastaaer Egen, at det er en meget stor Fejl, at lade Lofeearmene begynde at löste under Horizontalen gjennem Vellens