Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

342 Axe og at der spildes en betydelig Kraft derved; han giver endog et L Formen, mathemar tisk Veviis derfor ; men som egentlig aldeles Intet beviser,, da det kun viser, at der spil- des en Deel Kraft derved, at Loftearmene ikke virke normalt paa Tyngderetningen. Dette kan naturligviis ikke undgaaes; men det er en Selvfølge, at Tabet bliver mindre, jo mindre Vinklen bliver, og dette er netop Tilfældet naar Loftningen steer halvt over, og halvt under hiin Horizontallinie. Derimod kan der, naar Træearme bruges, indvendes, at Bevægelsen skeer sra Begyndelsen mod Spannen, saa at det vel heller ikke er rigtigt at bruge det ved Træe; der slider paa Træe, ved Metal mod Metal har dette derimod In- tet at sige. Endvidere kan man sige, at Stampen kommer i en rystende Bevægelse derved, at den forst trykkes mod een Side og derefter mod en anden ; men heller ikke dette har noget at betyde, naar den ikke er vaklende. Endelig kan der og siges, at det er uhensigtsmæssigt, at lade Loftearmen begynde at lsfte ffjævt, da den dog fra Begyndelsen har den største Modstand at overvinde. Er imidlertid Skraaheden ikke større, end, som ovenfor er angivet, da har heller ikke dette noget at betyde, da cos å bliver saa nær 1. Jsvrigt er det ingenlunde en Sag af Vigtighed, om Løftningen begynder under Horizon- talen eller ej; Sted undgaaes dog ikke paa nogen af Maaderne. 1100. Sædvanligst anbringer man, som allerede er bemærket, flere Stamr pere, som loftes af Loftearmeiie paa samme Velle, hvilket undertiden benævnes et Balter rie, dog kun sædvanligst 10, da ellers Apen bliver for lang og let bojer sig saameget paa Midten, at dette kunde have Indflydelse paa den nøjagtige Indgribning, især da man ikke gjerne bruger andre Axer, end af Trcee, stjondt jeg ikke indseer Faren ved at gjore dem af Stobejern, der enten var beklædt med Vlye, eller fom ovenfor er sagt, med Segldug, eller beviklede med beget Seglgarn. Sædvanligst anbringer man i hver Molle to parallele Nader, der loftes af to Veller, der ere forbundne sammen ved Tandhjul. I de franske Moller ligger den ene Nad ud mod Muren, den anden Nad derimod indad; i de rhinske Moller har man ved en Udvexling ved et Mellemhjnl givet Vellerne en saadan Oindrejningsretning, at begge Batterier ligge udvendigt, hvilket tillader at rykke dem noget nærmere sammen, saa at de ikke optage saa stor Plads. For Vetjeningens Skyld vilde det være beqvemmest at lade begge Batterier ligge indvendigt, hvilket natur- ligviis ikke vilde have Vanskeligheder; dog vilde det maaslkee optage nogen større Plads. Hvor flere Stamper saaledes løftes af een Velle, bruger man gjerne, at stille dem i flere parallele Spiraler om Vellen. Man deler derfor, naar m er Antallet af Arme for hver Stamper, og n Antallet af Stamper, Vellens virkelige eller ideale cylindriske Overflade i