Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
345
skin læren; men i Forbigaaende kan dog bemærkes, at man for at gjore Ulykken ved en
mulig Sprengning saa lide«, som mueligt, bor gjore Sidemurene saa svære, og saa lave,
som muligt, omgive dem med en svær Jordvold, der ligger op til Muren, og beplantes
med italienffe Popler saa tæt, som de kunne staae, og derimod gjore Taget, fra hvilket
Lyset da kan komme ind, saa let, som det paa nogen Maade kan lade sig gjore naar det
stal holde tæt, og tillige saaledes placere, at det gjor den ringest mulige Modstand
mod at kastes af. En særdeles god Takning er af fire tynde Træerammer, der dreje sig
cm Hængsler i Muren. De ere beklædte med beget Segldug, og kun over Rygningen,
og paa Kanterne bedækkede med lost fastheftede Strimler Segldug. Da de ligge i Lere
af de med hose Træer beplantede Volde, er der ingen Fare for Vinden. Er en Molle
bygget saaledes, da vil en Krudtcxplosion, da der sjeldent er mere end 100 U fuldstændig
blandet Krudt i Stampehullerne, i Almindelighed ikke gjore stor anden Skade, end at
kaste Taget af, og ikke lettclig gjore Skade paa Murene eller endnu mindre paa andre
omliggende .Bygninger, da Explosionen ledes, og her frit kan gaae op ad. Det maae
derfor aldeles forkastes, at bygge Krudtmøller som massive Hvælvinger eller give dem
svære Tage, saaledes som de hos Bottee og Riffault afbildede Moller. Jeg har ikke kun-
net meddele nogen fuldstændig Tegning af Maskineriet i en Krudtmølle, da Construction
uen af alle dem, af hvilke jeg har sect Afbildninger, ueppe kau opstilles som Mynster.
Som een af de bedre Stampemvller kan anføres den nye Molle paa Frederiksværk. Afr
bildninger af de ældre franste Stampemoller findes hos Belidor i Architecture hydrau-
liquc, Tome 1, og af de franste, som de vare i Napoleons Tid, har Bottee og Rift
fault i den forhen citerede Dog Afbildninger; begge Tegninger ere særdeles udførlige.
§. 3.
1101. Hvad angaaer den Actionsmængde, der behøves for at lofte Stampere
af en Vægt = Pr til en Højde = a,, i en Een hed af Tid, n Gange, da vilde denne,
hvis intet Stod fandt Sted, være naP, naar ? bestemtes som ovenfor eller rettere, da
P er variabel^^äa; men da og ved Stampemoller Stod finde Sted, ffjondt ikke saa
stærke, som ved Hammerværker, saa maa man ogsaa ved disse paa lignende Maade, som
ved Hammerværker er ffeet, tage Hensyn til Tabet i Actionsmængde ved Sammensisdet,
for man kan bestemme den Actionsmængde, som maa depenseres af det nærmeste Mellem-
led, eller altsaa af Loftearmsvellen; Betragtningsmaaden maa naturligviis blive aldeles
den samme, som ved Hammerværker. Vi ville for større Simpelheds Skyld antage indtil
(44)