Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

347 sige paa en umcerkelig Maade saasnart M > m, hvilket i Praxis altid finder Sted, da nemlig m aldrig, især ved det ovenfor angivne Arrangement af Stamperne vil blive meget større, end mt, og M altid maa være stsrre, end m,. Antages f.Ex. mx —0,9 m m og substituerer man successivt forffjellige Vcerdier ind for Forholdet , saa vil man finde, at hvis m, s=M, da bliver Udtrykket for Tabet af levende Kraft 0,93 m, V(2a) R2 og før M = oo, 1,1 m V(a)x R2, hvilke Størrelser kun afvige 4 fra hverandre. Deraf folger da, at, da i Praxis altid M er mange Gange siorre, end m„ saa kan man gjerne ligefrem, som Udtryk for Tabet af levende Kraft antage den Værdie, som det ovenfor givne Udtryk giver, naar M sættes — oo, eller altsaa (2 m — mt) V(a)r R2 = P ~"1>1 yja)l U-, hvilket Udtryk, der let kan beregnes efter Art. 1017, altsaa fritager for at beregne Jnertiernomentet af Vellen og Loftearmene. Kjender man da saaledes Tabet af levende Kraft ved hvert Sammenstød, saa vil man deraf kunne bestemme den Actionsmængde, fom absorberes, ved at dividere med 2; multiplicerer man Resultatet med Antallet af Slag i een Omdrejning af Vellen, og dividerer Productet med 2er R, saa vil man faae den Forøgelse i Modstand, som kan antages at remplacere Virkningen af Stødene. Lægger man til den ovenfor nævnte absorr berede Actionsmængde den, som maa depenseres under een Omgang for at lofte Skam- pei’ne, saa vil man have den hele Actionsmængde, som det nærmeste Mellemled maa der pensere for at gjore een Omdrejning, og ved at dividere Summen af den absorberede og depenserede Actionsmængde med 2 -r 11, faaer man da og den hele Modstand, der i Midr delværdien vi! virke paa Enden af Loftearmene. V-lde imidlertid man være meget nsjr agtig, da maacte man endnu med dette Resultat foretage adskillige Correctioner, der i mid, lertid i Almindelighed ikke ere nødvendige. Anmærkning 1. Saaledes maatte der tages Hensyn til den Forøgelse i Frier tion paa Vellens Tapper, som foraarsages ved Stedet. Dette kan ffee ved at tage Resultanten js af alle de Bevægelsesmcengder, som Axen modstaaer og multiplicere den med ft, derefter regne denne Størrelse med blandt de Modstande, som virke til at for- ege det Tab af Hastighed, som Vellen lider under Stedet. Kaldes rt Radien til Tap- perne eller Vægtsrangsarmen for ft Rt saa har man, hvis de samme Benævnelser, som ovenfor, beholdes, m V(a) R2 -j- f R rt = (V(a) — V(a))dm =(V(ay v^a)) MR-, Udtrykket for R faaer man, hvis man lagger Mærke til, at Masserne dm ere syrnme- (44*)