Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

350 vil Tabet af levende Kraft, der uden Elasticitet var mR- V(2a), = 2mg a, hvis Stamr pen springer tilbage til en Højde aIZ uden mærkelig Fejl kunne ansees for at vare 2 mg (a—a,), hvis Elasticitæten er virkende. Nogle Forsøg i denne Henseende ere gjorte afPonceiet, ved hvilke det viisde sig, at hvis man lod en Stampe af 80 L Vægt falde ned paa Loftearmen, der var i Hvile, da sprang den, naar den faldt ned fra en Højde af Ozm 45, kun 0/n01 igjien op, saa at man seer, at det er unsdvendigt, at tage Hensyn til Elasticitæten. Anmærkning 4. En Aarsag til Tab af Actionsmængde, der just ikke altid kan forsømmes, er den Bøjnings som Loftearm og Nokke antage ved Vægten af Stampen. Det er vjensynligt, at ingen Løftning steer for Nokke og Loftearm have bojet sig saamer get, at Modstanden mod Bøjning holder Ligevægt med Trykket; saasnart Forbindelsen ophorer, springer Lsftearm og Nokke igjen ved deres Elasticitæt tilbage til deres forrige Form, uden at dette har videre Indflydelse paa Vellen, og den saaledes ved hver Loft- ning anvendte Kraft, maa da regnes med blandt Tabene i Actionsmængder. Ved korte Loftearme og Løftning uden Nokke bliver dette Tab at regne for Intet; men derimod hvis Leftearmen og Nokken eller endog ikkun een af dem ere lange og ikke meget svære, tøv dette Krafttab ikke forsommes; det kan naturligviis bringes i Regning ved at bestemme hvad Tryk der behsves for at bøje hine Stykker saameget, som de bøje sig, og for hver Løftning at fraregne en Actionemængde saa stor, som dette Tryk, multipliceret med Deplar teringen i Beroringsstedet eller og efter givne Dimensioner og den Kraft, der ellers skulde anvendes, at bestemme hvor ftor Bøjningen vil blive, samt da at multiplicere Trykket, der udøves, med Pilen til Bøjningen. Ogsaa denne Omstændighed taler for at bruge saa korte og massive Loftearme og Nokker, som muligt. Anmærkning 5. Der er i Beregningen ovenfor ikke heller taget Hensyn til den Friction, der under Stodet opstaaer i Berorillgssiedet, da det nemlig er antaget, at Lsftearmen begyndte sit Stod i Horizontalen gjennem Vellen Axe. Er dette ikke i Tilr fældet; men Skraaningen betydelig, da maa man i de ovenfor givne Ligevægtsæqvatio- ner til Størrelsen m v(a) R2 endnu tilføje den, der udevedes tangentielt, eller altsaa f m v(a) R. Kaldes a den Hsjde eller Dybde, over eller under Horizontalen, i hvilken Nokkens Underflade staaer, naar Løftningen begynder, da bliver f ni v(a) R den Størrelse, der maa lægges til m v a) R2, saa at altsaa i Stedet for m v(a) R2 maa sættes m v(a)R (R f a). Ligeledes maatte der have været taget Hensyn til Frictionen under Loftt ningeu; men er Radien til Berøringspunktet noget lang, da bliver ogsaa denne saa uber tydelig, at den gjerne kan forsømmes.