Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

349 hvilke Hastigheder man uden mærkelig Feil kan antage for disse Punkters virkelige Hastig- hed, bestemt ved directe Erfaring af den Tid, der behoves for at fuldbyrde et vist Antal Omdrejninger af Vellen. Er altsaa n Antallet af Omdrejninger i Minutet, da bliver (a)i = , naar Secundet 30 ' tages som Eenhed af Tid. Kjender man da Tabet af levende Kraft ved hvert enkelt Srod, da kan man deraf let bestemme Tabet af levende Kraft i en given Tid. Er saaledes n-Antallet af Slag, som enhver Stampe gjsr lmder een Omdrejning, saa vil nnt være Antallet af Sted i Minutet, Antallet i Se- n nr cundet, og altsaa Tabet af levende Kraft i Secundet = ' P — P \ 2f, 2tnmærkning 2. Endvidere burde endnu have været bragt med i Regning den Actionsmængde, som Friktionen absorberer i den Tid, da Vellen gaaer feit medens Stam- pen falder og hviler. At bestemme denne, vil naturligviis aldeles ikke have Vanskeligheder efter de i Art. 1017 givne Regler; men det er ved hele Batterier af Stamper aldeles ikke nødvendigt, da den Tid, hvori ikke ligemange Stamper loftes, bliver saa overordentlig kort. Gjores saaledes af hver Stampe 60 Slag af 13 Tommers Hejde i Minutet, er der 10 Stamper, og 12 Loftearme, er 5 Stamper bestandigt i Løftning, og er den storsie Differenz Tykkelse af Satslaget under Stampeskoen 2 Tommer, da vil det neppe vare i Secund i hver Omgang, at der kun er 4 Stamper i Lofming, og til en saa ringe Differenz er det ikke nødvendigt at tage Hensyn. Anmærkning 3. Det er antaget i hele den foregaaende Undersøgelse, at Sam- menstødet steer mellem aldeles uelastiske Legemer, saa at altsaa Tabet af levende Kraft er- det største, som det med de stedfindende Masser og Hastigheder kan være; denne Anta- gelse er vel neppe (trængt taget rigtig; men Erfaring lærer, at den levende Kraft , der gjengwes ved Elasticicæten, t Tilfælde, som det nærværende, er yderst ubetydelig, saa at den aldeles kan lades upaaagtet. For at forsikkre sig derom ved et directe Forsøg, kan man lade Stampen falde ned paa Armen, naar denne er i Hvile i den Stilling, i hvilken den staaer, naar den begynder at lofte, og observere den Højde til hvilken den springer op ved Virkninger af Elasticiterten. Man kan da derefter tage Formindskelsen af Tabet i levende Kraft med i Regningen, hvis det findes atvære Umagen værd. Lofter man nemlig Stampen til en Højde, der er saa stor, som Faldhøjden, der svarer til Hastigheden V(a)l R, lader den falde paa den i en passende Stilling holdte Loftearm, ,aa