Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

351 Anmærkning 6. Da Loftearmsvellen sædvanligst drives af Hjulværk, saa maa man ogsaa tage Hensyn til Stødet mellem Tanderne i Hjulværket o. s. v., hvilket heller ikke videre har Banffelighed. KaldeS Q den Bevægelsesmængde, som tilintetgjores paa Tænderne, eller Stodkraften, som maa anvendes paa Loftearmsvellen for at overvinde alle de Modstande, som hidrøre fea Støder, og er endvidere R t Radien til det Hjul, paa hvilket Kraften Q virker, hvilken Radius man uden mærkelig Fejl kan ansee som denne Krafts Vægtssiangsarm, saa maa man for at udtrykke Arens Ligevægtsbetingelser efter Alemberts Princip tilføje til det andet Led i den i Hovedartiklen givne AZqvation Ledder Q Rx , og tage for K Værdien af Resultanten af Kræfterne m v(a) R, fin v(a) R og Q, der virke til at trykke Tapperne paa Taplejet. Kaldes å den Vinkel, som dannes af Retningen af Kraften Q med Horizontalen, saa vil man efter bekjendte Regler faae H — (m via) R + Q sin å)2 -s- (f * * m v(a) H + Q cos å)2 z saa at den oven for givne Mgvation for Vellens Actionsmamgde bliver m V(a) R (R + fa) + fx rx R == (V(a) — v(a)) Jx 2dm QRX. Isnstiller man de samme Betragtninger med Hensyn ril Hjulaxen, saa fa a er man en ny Relation, i hvilken man maa tage Hensyn til Friktionen mellem de berørende Tænder, og som t Forbindelse med den foregaaende tjener til at bestemme Q og udlede Værdien for V(,t) xfter Stedet, og derefter vil da Undersøgelsen angaaende Tabet af levende Kraft ikke have Banffelighed. Det vil let indsees man, at man for at komme til en Værdie for v,a) maa gaae igjennem en Række af Ligevægtseeqvationer, der ere aldeles analoge med dem for det sædvanlige Tryk, hvilket fritager os for at gjore flere Udviklinger. Hvad angaaer Maaden at beregne Talværdien nf V(a), der sraaer under Rodtegnet, da kan man forst forsømme de Led, hvori Rodstorrelse findes, da de kun have liden Indflydelse derefter substituere de saaledes fundne Værdier for Q og v(a), for at faae en tilstrækkelig nøjagtig Værdie; men simplere er det vel efter det Ponceletffe Theorem, at gjsre ZEqvar tionerne til forste Grads AEgvationer. Anmærkning 7. Af de i nærværende Artikkel givue AEqvatkoner for den Acr tionsmcengde, der behoves for at lade Stamper af en vis Vægt et vist Antal Gange fra en bestemt Hojde falde, vil man da kunue udlede adffillige Slutninger med Hensyn til de forffjellige Størrelsers Indflydelse paa Størrelsen af Actionsmængden der behoves ved samme Effect. Det viser sig da ved nærmere Betragtning af dettne AZqvation, at der er Fordeel ved nt forege Afstanden mellem Styrene, formindffe Fremspringet af Nokkerne,