Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

■ ' • . ■ ■.................................................................................................................................................................................................................................- ■ • . 393 Rsr stilles nøjagtigt saaledes, at Eggen ligger parallel med Stenens Flade ved Skruen uden Ende r, der griber ind i et Stykke Tandhjuls, derer anbragt paaNoret. Natur- ligviis virker kun een Meisel ad Gangen; men, som det siden ffal sees, snart den ene snart den anden. Meislernes Nor ere indlagte i en Blok, B k, der kan dreje sig om en svær Nagle h, ved hvilken de ere forbundne til en Glider, der ved Stilleffruen n kan stilles hojere og lavere, og af saadanne Glidere er een anbragt paa hver Side af Vognen LL, of hvilke den ene bærer Blokken k for Grovmei'slen, den anden Blokkens for Fiinmeislen. Blokkenes Stilling mere eller mindre flraat bestemmes ved Stille- fTvuevne u og t, mod hvilke de, uaar Maffinen er i Virksomhed, støtte. 93ogneti L L er en svær Ramme af Støbejern, der har 6 Fods Lob, saa at den kan ffydes 3 Fod til hver Side af den Stilling, i hvilken den er afbildet Fig. A og B; Rammen hviler paa fire Frictionshjnl M M, der dreje sig om Axerne N, der ere befæstede i Dokkerne 0 0. Midt mellem begge Sidestykkerne af Vognen ligger en Tandstang WW (Fig. 8), i hvilken griber ind et Drev, der ikke sees i Figuren, ved hvilket altsaa Vognen kan fores frem eller tilbage efter fom Drevet drejer sig om i denne eller hiin Retning. Tandstangen er imidlertid ikke aldeles fast befæstet til Vognen, som siden nærmere vil blive omtalt. Paa samme Axe V, som dette Drev, sidder og et Stjernhjul U, i hvilket griber ind et Drev F, der sidder paa samme Axe, som to Remskiver P, der sættes i Bevægelse den ene ved en enkelt, den anden ved en krydsende Rem, saa at ved Udløseren Q ved Hjælp af Rykkestangen R, der, som siden ffal sees, bevæges af Maffinen selv, snart den ene Skive snart den anden, fører Axen, og saaledes drejes da Axen snart i een Rerning, snart i en anden. Det vil da saaledes sees, hvorledes Vognen, der fører Meislerne, kan ved en continuerlig Bevægelse bringes til at gaae frem, snart i een Retning, snart i en anden. Til at stille Blokkene for Meislerne i en saadan Stilling, at de vende Spidsen mod Stenen, tjener og Tandstangen WW. Som allerede er bemærket, er den ikke aldeles urokkelig befæstet til Vognen; men kan ffyde sig noget paa Lejer ved X og x; ovenpaa den er befæstet en stærk Axe Y, der i langagtige Huller gaaer igjennem Siderne, og paa hver af sine gjennemgaaende afdrejede Ender har en Skagle, der gaaer hen til en Tap K paa enhver af Blokkene B. Na ar altsaa Drevet gaaer om, trækker eller styder Skaglen Blokken saaledes, at den tvinger den til at ligge an mod een af Skruerne t og u, og forst naar dette er skeet, og altsaa den rette Meisel vendt til, virker Tandsiangen til at fore Meisten mod Stenen. Meislen sioder altsaa kun for saavidt mod Stenen, fom den fra Begyndelsen træffer den med en vis Hastighed, hvorved et Stykke springer af, hvilket tillader Meislen at gaae igjen et nyt Stykke frit, inden den naaer Stenen, og saaledes (50)