Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

392 börste Vndersffnit. Organer for at give et Legem en bestemt Form ved Borttagel.sen af nogle af Delene i smaae Stykker. 1138. Disse Organer skjelne sig altsaa fra de i foregaaende Afsnit afhandlede deri, at man maa ved dem have i sin Magt at begrændse Paavkrkningen vilkaarligt hvor i Legemet, man vil, medens ved hine Paavirkningen ffeere successivt paa alle Legemets Dele, derimod borttages de Stykker, der borttages, aldeles paä samme Maade, som ved de i forrige Afsnit omtalte Organer. For at underafdele denne Klasse af Organer, as hvilke haves en stor Deel, kunne vi betragte for sig dem, ved hvilke Borttagelsen af Dele ffeer 1) ved Tryk eller Slag; 2) ved fljærende Redskaber; 3) ved Synderrivning. Første Rapitel. Organer ved hvilke Dele borttages ved Tryk eller Slag. §. 1. 1139. Af Organer, der ved Tryk eller Slag overvinde Sammenhængen nf en Deel af et Legem for derved at give Resten en bestemt Form, haves ikke ret mange, da man i Almindelighed lettere paa anden Maade kan overvinde Sammenhængen af de Dele, der skulle bortskaffes. Af Organer, der for os have særegen Vigtighed, veed jeg af denne Klasse kun at nævne Hunters Mastine til at hugge Steen, der er afbildet Fig. 667, og Perronets Boermafki'ne, der er afbildet Fig. 677 bis. Angaaende den for sie er mig knn bekjendt een Beskrivelse ledsaget med den her copierede Afbildning i Mecanic’s Magazine No. 636 p. 34, der ikke just anbefaler sig ved Tydelighed, lige saa lidet fom Afbildningen ved Fuldstændighed. Dinglers Oversættelse i Journalens LIX p. 28 saavelr fom Ursins i hans Magazin gjore naturligviis kun Utydeligheden i Bestridelsen endnu siorre, saa at man maa selv supplere Adflilligt i denne Maskines Detail, som Beskrivelsen lader aldeles uomtalt. Den fortjener knn uegentligt Navn af Steenhuggemaffine saaledes, font ret strap vil sees; men nærmer sig meer til at være en Hsvlemaskine. De egentlig virr kende Dele i Maskinen ere Meislerne k og i (Fig. C og D). Disse Meisler ere anbragte i Ror, i hvilke de kunne klemmes fast ved Skruer o og x, og tillige kiles fast i Hylser af Smedejern, der ere uddrejede, saa at de nøjagtigt rundt afdrejede tommetykke Meisler, der ere runde forneden, hvis de flulle bruges, som Grovmeisler og flade med en bred Eg, naar de skulle virke som Fiinmeisler, passe deri. I dette sidste Tilfælde kan Meistens