Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
391 drives kun 4 Par Stene; men da tillige Rensemaskine og Sigtemastine, og bruges dertil i Døgnet 3300 ti Kul. Egen *) angiver, at Dampmøllen i Magdeburg maler med hver Hests Kraft, fom Maskinen har, 0,7 Scheffel eller omtrent £ baust Tonde i Timen. Leblanc** ***)) angiver, at een afMaudsley i London i St. Qventkn bygget Molle med en Dampmaffine af 16 Hestes Kraft driver 4 Qvcerne, der have 5 engelske Fods Diameter, gjore 115 Omdrejninger i Minutet, og i Timen male hver 250 ti a. d. p. eller 225 ti danff, af Hvede til fiint Meel. Hachette^^) angiver om Mollen i Corbeil, at der med hver Hests Kraft maledes paa engelske Qvcerne 56 ti Hvede til fiint Meel. I Hambros Molle drives en Dampmaffine af 36 Hestes Kraft i Middelværdis 6 Qvcerne, hvis Præstationer ere font ovenfor er angivet samt Rensemaskiner og Sigte. Det synes altsaa ot fslge heraf, at man som Middelværdke kan antage, at nyere forbedrede Moller male med hver Hests Kraft i Tonde Hvede i Timen. Færre paalidelige Angivelser haves om de ældre Moller, da de deels sjeldnere drives med Dampmaffiner, og man sjeldnere har ved directs Forssg maalt den Actionsmcengde, som de consumers. Her antager man i Almindelighed, at en 10 Spands Qværn, der har den ovenfor angivne Præstation, consumerer stive 6 Hestes Kraft, dog er det mig ikke bekjendt, at denne Antagelse stoner sig paa directs Forsøg. Nogle Forssg hav Egen****) gjort med nogle smaae Vandmøller i Nhinegnene; men de ere for os ubru- gelige, da faa smaae Qværne her siet ikke ere i Brug. Det synes, som om der om; rrentligt bruges ved dem £ mere Kraft for at frembringe det samme Qvantum Meel. Gredie Afsnit- Organer for at dele er Legem i bestemte Stykker. 1137. Deling i bestemte Stykker, af hvilke enten nogle eller alle faae en ber stemt Form, kan enten flee derved, at man borttager nogle Dele i Dele i Stykker, hvis Form er uvæsentlig, saaledes, at kun Resien har en bestemt Form, eller man deler Leger met i flere Stykker af en bestemt Form. Vel kunne de samme Organer undertiden brur ges til begge Operationer; men alligevel ere de dog i Almindelighed bestemte fortrinsviis til een af dem, saa at de kunne klassificeres ester deres Hovedbestemmelse. *) Effect der Wasserwerke p. 148. **) Rccueil Ire Partie, Texte å 6me Livraison. ***) Tralle des Machines, p. 462. ****) Effect der Wasserwerke p. 148.