Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

394 fremdeles. Stenen er placeret paa en Vogn af stærke Planker, med svære Tømmerrevler underneden, til hvilken den befæstes med Klammer eller ved Kiler mellem paasiaaede opr siaaende Jernrevler. Vognen lober transversalt paa Frictionsruller a, der ere anbragte paa Dokker og gaae paa Iernstinner e paa Revlerne, og fores ved et Drev E, der gri- ber ,'nd i en Tandstang f, der er anbragt paa den midterste Revle. Drevet E, der er aru bragt paa Axen FF, kan deels med Haanden drejes ved et Plokhjul I paa dens Ende, hvilket bruges, naar man vil fore Vognen tilbage, uaar den har gjennemlebet den hele Bredde af Banen, deels ved en Mechanisme, der bevæger Vognen lidt til Siden, hver- gang Meiselvognen er kommet saa langt, som den stal mod Gs eller alsaa efterat den er gaaet fra G3 og igjen kommet tilbage, saa at altsaa begge Meisler slaae an mob den samme Stribe af Stenen for de virke paa et nyt Sted. Til den Ende er der i Sidestykkerne af Meiselvognen Huller, i hvilke indstrues Pløkke, der støde an mød ben øpstaaende Ende Vinkelvægtstangen HH, øg derved virker meden Hage paa Takhjulet 6, omtrent som i Læren om Mellemorganer er omtalt, hvorved da detre Hjnl drejes noget om og altsaa forer Steenvognen ved Hjælp af Drevet E og den tilhørende Tandsiang lidt til Siden. Naar Vognen gaaer tilbage, og Trykket af Pløkken ophorer, falder igjen Hagen ned og fatter under en anden Takke saa at den næste Gang igjen kan dreje Hjnlet G lidt om. Udlos- ningen nf Udløseren 0 bevirkes ved Vinkelvægkstangen k, der trækkes ti! den ene eller den anden Side eftersom dens Ende steder imod den ene eller den anden af to paa den anden Side af Sidestykkerne i indflruede Tappe S3, mellem hvilke Enden e.f Stangen gaaer frit; men sioder imod, naar Vognen er rykket saa langt, at de siode mod Enden afVægtr stangen. Vevægelsesmechanismen af Maskinen vil da saaledes letvære indlysende. Hvad angaaer Maskinens Bevægelseshasiighed, da angives Meislernes Hastighed at være Z Fod t Secundet; de stilles efter Stenenes Beskaffenhed mere eller mindre dybt ned, men sædvanr ligst saaledes, at de flane omtrent £ — 2 Tommer under Stenens Overflade. Angaaende Maskinens Præstationer findes en heel Deel Angivelser i det ovenfor citerede Nnmmer af Mechan. Magaz.; af en Steen, der sandsyttligviis var en haard Kalksteen, af 42 Fods Længde og 6 Bredde borttoges i 40 Minuter li Tomme. Tre Stene, der sandsyttligviis vare haarde Sandsiene, lagdes paa eengang paa Vognens den første var 12z Qvadratfod og maatte hugges 2 Tommer tyndere; den anden var 16? Qvadratfod og huggedes Z 2 om me tyndere, den tredie var 18 O.vadratfod og huggedes 2onnne tyndel e, alle tic afrettedes i 30 Minuter. En saadan Maffine angives at behøve til dette Arbeide 1 Hests Kraft, og Omkostningerne med at afrette en Qvadratfod haard Sandsteen angives til i det Højeste i Penny eller omtrent 2 Sk. dans?.