Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

398 blive vilkaarlkg, naar dette ikke er Tilfceldet. Man har nu vistnok i Praxis Organer, ved hvilke i det mindste særdeles mange saadanne Bevægelser frembringes; men de fleste blive for vort øjemed uvigtige, saa at i det Folgende klin enkelte ville blive omtalte. I. Organer med omdrejende Hovedbevægelse. §. 1. 1143. Af Organer med roterende Bevcegelse ere de allerfleste saaledes consirner rede, atOmdrejningsaxen for det Legem, der bevæges, ffal forblive constant i det mindste under en heel Deel Omdrejninger. De to for os vigtigste af disse ere Drejerbcenken, Drejerlad, Drejestole og Boervcerker, af hvilke de sidste deri fljelne sig fra de forste, at de udelukkende anvendes til at frembringe et Hul, hvilket steer ved et Nedffab, det saakaldte Boer, der ikkun give en progressiv Bevcegelse langs Omdrejningsaxen, saa det kun kan frembringe uden at forandres et Hul af en vis Diameter, medens derimod paa Drejerbænken baade kan drejes et Hul, og tillige en convex Overflade ved et Nedffab, der baade kan have en Bevægelse langs Omdrejningsaxen og uærmes den mere eller mindre. Ved Drejerbænken er t Almindelighed altid Arbejdsstykket det, der har den om- drejende Bevægelse medens Redskabet har den progressive. Foruden disse haves dog endnu flere andre, der ogsaa maae omtales, saasom adskillige Maffiner til at affraise Skruespindler odl., Hsv lema sk i ner til Tr ce e, Maffiner til at stjeere Hjultænder, Graveermaskiner o.fl. 1144. Bestemmelsen af Drejerbcenken og de lignende Drejerlad, Drejestole, mellem hvilkeForffjellen ret strap ffal blive omtalt, er da, nt sætte et Ar- bejdsstykke i en roterende Bevcegelse for at det kan paavirkes af et ffjærende Nedffab. Omdrejningsaxen kan naturligviis være horizontal, vertical eller heldende; horizontal er den ncesien uden Undtagelse ved alle disse Organer; verticale Drejerbcenke har man vel i det mindste foreflaaet; derimod er mig ingen straatliggende bekjendte. Omdrejningen kan endvidere være enten continnerlkg, saaledes, at den bestandigt ganer i samme Retning, eller intermitterende saaledes, at nogle Omdrejninger ffee i een Netm'ng, andre tilbage i modsat, i regelmæssige korte Perioder. Det første bruges ved de saakaldte Drejerbcenke; det andet ved D rejerladet (Vippedrejelad) og Drejestolen, der kun i Størrelse ere forffjellige fra hverandre. Ved Drejerladet tilvejebringes Omdrejningen derved, nt der er slaaet en Snoer om der i begge Ender paa Spidser hvilende Arbejdsstykke;