Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

504 bænke til Metaldrejning og i til Trcedrejning; dog kan fim een Steen gaae, naar der siibes Ambolte; alle Stenene der ere af 5' Diameter gjme 230—250 Omgange i Minutet. 1207. Af Hjcelpeorganer og andre lignende Dele ved Slibemoller haves flere, saasom Organer for al fastholde og bevæge Arbejdsstykket, Organer for ved Torslibning ot bortskaffe Stevet, ved Vaadflibning at lade Vand siyde paa Stenen, Ombygning af Stenen for at hindre de ffadelige Folger af dens Springning osv.; nogle af disse maae i Korthed omtales. Ved Lobflibning brnger man saaledes, deels for ot Arbejderen kan sia ae paa Siden af Stenen og altsaa være mindre Udsat for Fare om den springer, og deels for at han med storre Lethed kan holde Lebet til Stenen og dreje det, en særegen Indretning. En god Construction af en saadan, saaledes fom den findes i Lsbstiberiet i Stejer, er efter Bianchkni afbildet*) Fig. 740; Roret h, trykkes med en Vægtsiang e, der - er 5' 4" lang og 3" tyk, mod Stenen. Denne Vægtstang har, eftersom Stenen flides af, forftjellige Understotningspunkter i de paa den ffraatstaaende Stolpe f anbragte Offener, i hvilke den hages ind med en Krog. Stangen e trykkes med sin anden Ende ned ved en 2' 9" lang, noget bojet Jernstang i, hvis Underststningspunkt er i Enden af en Kjede m, der er gjort fast i en Trcefjeder n under Loftet, og som i den anden Ende ligeledes har en Kjede, der er gjort fast i Siddebrcettet k, der er bevægeligt og kan dreje sig om sin anden Ende, saa at altsaa Sliberen trykker Lobet an, naar han, efter at det er lagt under, sætter sig paa Vrettet. For at Reret bedre kan dreje sig, er der under Stangen e lagt et til den befæstet Stykke Træe, der er udhulet. Omdrejnim gen af Rvret steer ved een til det med Kiler fastheftet Klob 1, som Arbejderen kan dreje rundt. Efter denne Beffrivelse vil det da indsees, at Sliberen staaer paa Siden af Lobet, og altsaa er mindre udsat for Fare hvis Stenen skulde springe. I dette sidste øjemed har man i St. Blasien næsten aldeles øverbygget Stenene med et Bjælkevcerk af stærkt Tommer saaledes, at kun det Stykke, paa hvilket der flibes, ligger frit; jeg troer imidlertid, at dette ikke stort nytter, da dog Bjælkevcrrker vil siaaes i Stykker med, om Stenen springer, da en Begyndelseshastighed af det afspringende Stykke af over 1000 Fod, hvilken et afspringende Stykke vilde faae naar det forlader Stenen, vil, naar Steenstykket er noget stort, være tilstrækkelig for at flaae selv endog et meget stærkt Bjælr keværk i Stykker, og da vil Skaden blive sterre, end om dette ikke havde været. Desuden er Faren for at Stenen skal springe, ikke saa stor, fom man sædvanligst forestiller sig, naar man kun er forsigtig i Udvalget af Stene, ingen indlægger, der viser Ridser eller ') 1. c. Ister Theil p. 30. Tab. IV.