Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

505 Revner, og endelig hver Gang en ny Steen indlEgges, forst for den bruges, lader den gaae uden at Nogen er tilstcede i Sliben i den Retning, efter hvilken Stykkerne vilde kastes Ud, en Dags Tid eller to, med en betydelig storre Hastighed, end den siden stal have, thi springer den da ikke, da springer den yderst sjeldent. Selv uden denne sidste Forsigtighed kan man gjerne regne, at en Slibemolle, med 3—4 Stene dagligt igang, ikke engang hver lObe Aar har een Skeen, der springer. For at bortffaffe Stovet fra Stene, der flibe tort, Uden at det ret meget stal ryge omkring, har man foreflaaet en heel Deel forffjellige Indretninger; men de fleste have saa store Ubeqvemmeligheder, at de sjeldent brilges. Det simpleste er, at anbringe om den halve Deel af Stenen en Bedækning, der paa Siderne flutter nogenledes tæt og foroven staaer noget over Stenen; denne Overbyg- ning forlænges da med et vunbt Ror, der gaaer hen til Indsngningsaabningen af en Ventilator. Denne Indretning er ret simpel og hensigtsmæssig; men Arbejderne ville nedig til at bruge den, da de derved komme til at sidde i en hejst ubehagelig Træk. Man har ligeledes foreflaaet at lægge tæt om Stenen foran en Tragt, som den foregaaende, et bojet Ror fra en Blæsebælg saaledes, fom Fig. 741 viser. Dette Ror har ved O, O og P Slidser, der vende ud ad mod Tragten og blæse Stovet bort fra Stenen og ind i Tragten; men til mange Arbejder kommer dette Ror slemt i Vejen, saa at s. Ep. Bar jonetr og Sabelflibning ikke godt kan bruge det. Ved Slibemoller, der flibe vaadt, brnger man at lade Vand lobe bestandigt paa Stenen for at holde den fugtig. Man brnger dertil scedvanligst en aaben Rende af Trcee, der ligger heelt over Stenene, og i hvilken der paa Siderne er en flad Aabning lige over hver Steen, der ved Trceproppe kan lukkes mere eller mindre. At anvende Metalror med Hane er vel smukkere, men jeg har dog ikke tnrdet for Frostens Skyld anvende det ved den nye Slibemslle paa Raadvad. At lade Vand bestandigt løbe paa Tappene for Stenenes Axe, for at hindre dem fra at blive varme, hvilket man scedvanligst finder bnrgt ved Slibemoller, bor forkastes, da Tappen derved flides langt stærkere, end naar den holdes godt vedlige med Smørelse- hvilket let lader sig gjvre, naar man bruger Smorelsekander. Til Pandelejer har jeg fundet, ar haardt Metal af 1 Deel Tin øg 7 Dele Kobber, eller hvidt glashaardt Stobejern, staaer sig bedst og mindst ceder paa Tappene. Engelsk Tin 2 Dele og 1 Deel Wismulh flider heller ikke synderligt paa Tappene, men det siides for hastigt igjennem. 1208. I Slibemøller drives fom oftest flere Stene ved eet og samme Modta, gelsesorgan; scedvanligst driver man de stsrre Stene ved Hjulvcerk, og de mindre ved Remme. Det har imidlertid Vanskeligheder uden store Bekostninger at forbinde flere Stene saaledes ved Hjulvcerk, ar man kan lade een gaae uden at lade flere andre gaae med, hvilket, (64)