Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

36 heller ikke uden Fare for Arbejderne, hvis Stangen ftulde brække eller Kjettingen springe. Man har derfor brugt forffjellige andre Organer saasom Kraner, der, da de kun skulde lofte saa fort, beqvemmest kunne gjores som den oftomralte Differenzvinde. Kranen kan da enten anbringes paa et tilstrækkeligt stærkt, fast, transportabelt Underlag paa Jorden, eller paa en tilstrækkelig stor Pram, der ikke ved det svære Tryk sænkes saa dybt, at den kunde komme under Vand med den Ende, hvor Kranen var anbragt. Man har ligeledes brugt kombinationer af andre Mellemled, saaledes fom Garoustes Vægtr stang odl. Kraner med Tong eller Kjettinger, der vikle sig bestandigt paa, ere simplere; men det kunde være et Spsrgsmaal, om ikke de smaae Nyk, der frembringe en Zittring i Pælen, kunde bevirke, at den snarere kom los; bestemte Erfaringer ere mig ikke bckjendte. § . 11. 869. Undertiden bruger man ved Flytningen af Legemer særegne Apparater for at fatte og fastholde dem, dette er f. Ex. Tilfældet med Stene, der flulle optages af Vandet, store Steenblokke, der skulle løftes op og henlægges paa et bestemt Sled odl., ved hvilke en særegen Form af den Deel af Transportmaffinen oste særdeles meget bidrager til en let og beqvem Transport. For at fatte Stene og andre volumineufe Ting, der ligge under Vandet, saaledes, at man ikke kan komme til dem, bruger man gjerne de saakaldte Kloer, der, som gig. 525 viser, bestaaer af 3 eller fiere Kjæfter, der- til den ene Side ere formede omtrent som Benene paa en Krumpasser, ere forenede ved et Charniere, og til den anden Side ere Stænger, der foroven have Djne, gjennem hvilke gaae Toug saaledes, at Bøjlerne klemme sig sammen om det, de have fattet, naar der trækkes i Touget. 870. Til at fastholde Ting, der flulle loftes kan man vel bruge som Fig. 526 at kaste en Strop om dem, og deri fastgjore Hagen fra Krantonget; men det er let at indste, at nran da, hvis de ligge lige paa Underlaget, saa at der intet huult Rum er under dem, fsrst maa lofte dem for at kaste Stroppen om dem, og at man ikke kan faae den ud, hvis man lægger Stenen paa en Plan; man borer derfor sædvanligst i saadanne Tilfælde i Stenen, der stal loftes- et pyramidalt Hul med den brede Side nedad, og indsætter deri et særegent Organ, der fædvanligfl kaldes en Sax eller Tenaille. Fig. 527 viser en saadan Construction. A og B ere to Kiler, af iydsat Iern der er bre- dere forneden, end foroven, hvor de have et Hul; C er et tredie Stykke, der sædvanligst er prismatiff, eller gandffe lidt kegleformigt mob Spidsen saaledes, at det ved at drives ned mellem de to andre kan bringe dern til at udfylde Hnllet aldeles; det har ogsaa for;