Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

37 oven et Hul. Ere alle tre Stykker bragte ind i Hnllet i Stenen, da kan man stikke en Volt med Hoved gjennem deres Huller og Hullerne i en Bejle, og ved en Split holde den, saa <it de tre Stykker ikke kunne komme ud af Hullet 1 Stenen uden samlede, hvilket er umuligt, naar hiint Hul foroven er tilstrækkeligt smalt. I Frankrig bruger man sædvan- ligst en anden noget mere simpel; men neppe saa sikker Sax, der er afbildet 628. A er en omvendt Kile, med et Hal B foroven, paa dens Sider inddrives to Stykker C og D saalænge til Hullet i Stenen er udfyldte. Undertiden bruger man og et Organ, der har, som Fig. 529 viser, Formen af en Tang, hvis to Stykker ikke krydse hverandre; men ligge hver paa sin Side af Tappen, saa at den ene Ende maa aabne sig stærkere, naar den anden trykkes sammen. Enderne af Kjceftcrne have da foroven Hnll, hvorigjennem stikkes et Tong og forneden en omvendt kileformig Udvidelse, saa at de siutte i el sur- kantet Hul. Foruden disse har man en heel Deel andre Organer til samme Brug; men for alle maa i Overfladen af Blokken gjores et tilstrækkeligt stort fiirkantet Hul. Kan man gjore Huller paa Siderne, eller i alt Fald den ene Side, da kan man flippe nemmere, da man saa ikke behøver saa stort et Hul; men kan nejes med at hugge saa stort et Hul, at en Hage paa en Stang, som Fig. 530 viser, kan gaae ind, og da ved en sicerk Skrue presse den til Overfladen foroven; at holde Stenen allene til Saxen ved Friction mod Siderne lader fig vanffeligere gjore, naar Blokken har betydelig Vægt; men dog lader det sig ved Blokke med parallele Sider gjore, hvis man har begge Sider tilstrækkeligt langt nede frie, især hvis man tillige har noget af to andre Sider ligeledes til en ringe Dybde under Overfladen frie; men da det sjeldent forekommer, at man hverken paa Siden eller foroven tøv hugge Huller, og man i saa Fald kan hjælpe sig ved at lægge Nuller under, saa at en sædvanlig Strop kan bruges, vil jeg ikke videre beskrive de dertil foreflaaede Organer. Andet Afsnit. Organer for at flytte Legemer deelviis. 371. Der er let, at indsee, at naar et Legem bestaaer af smaae Dele, der ikke indbyrdes have ret megen Sammenhæng, og uden Skade kunne deles, hvor man vil, og igjen forenes, da behover man ikke at flytte nogen bestemt Deel eller Mængde af Dele samlede; men Massen kan, naar kun det bestemte Qvanttnn flyttes i den bestemte Tid