Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
590 Offenen z i Enden paa Stykket p. Paa Axen r sidde to Nemffiver n og w, over den ferste gaaer der en Rem hen om Skiven x paa Sangspindelen, og om den sidste en Rem, der gaaer om Skiven t, der sidder paa samme Axe som Tandhjulet e, der ved en Rykkestang n kan bringes Ud og ind af Indgreb med det tilsvarende paa Krumtap- axen anbragte forhen omtalte Keglehjul, saa at paa denne Maade Sangen sættes i Ber vcegelse. Det vil af Beskrivelsen vel temmeligt let indsees, hvorledes denne Maskine bruges; men alligevel maa Brugen dog endnu omtales med nogle Ord. Naturligviis bruges fim enten Namflagene eller Sangen; ffulle de fsrste bruges, da sætter man Keglehjulene, der dreje Saugen, ud af Indgreb ved Hjælp af Vcrgtstangen n, og lader Damp i Cylinderen. Medens Namningen ffeer, sætter sig een af Arbejderne paa Enden af Vægtstangen hvorved Sprendetridsen f trykkes op, saa at Kjeden trcrkker, og derved Slaget loftes. Efter at dette er lost ud af Saxen, holder Arbejderen op at trykke paa Vcegtstangen f og loser tillige Spærhagen ud, trykker derefter igjen, for paany at faae Slaget loftet, og saaledes fremdeles. Ere Pælene rammede dybt nok ned, saa ot Sangen skal til at bruges, løfter man begge Slagene saa hoit, at de ligge over Stangen diir hvorpaa lægges et Stykke Træe, hvorpaa Slagene kunne hvile efterat man har langtsom ladet dem gaae ned. Medens de hvile, gaae vel Skiverne cc om, men forplante, da Kjeden er flap, ikke Bevægelsen videre. Efter at dette er fleet, lukker man Hovedhanen, saa at Muffinen kommer i Staae, og sætter, medens den staaer, Saugen til. Naar Maffinen igjen er sat igang, feres Saugen paa den ovenfor omtalte Maade forst mod den ene Pæl og siden mob den anden; til at afstjcere hver Pcel, angives at bruges j Minut; men hverken Sangens Hastighed eller ej heller Pælens Tykkelse angives. Ere begge Pæle affljaarne, sættes Dampmaskinen igjen istaae, og flottes, for at kunne komme til at ramme to nye Pæle ned. Til den Ende lægge to Arbejdere den Jernstang, der skal forbinde begge de enkelte Baner, over Pælene, og derefter begge Skinnerne CC, der forbindes med de andre allerede lagte. Naar ogsaa dette er ffeet, lader man langsomt Maffinen gaae frem paa Iernbanen derved, at en Arbejder med en Iernstang drejer Axen til de midterste Hjul om. De forreste Hjul tør imidlertid ikke komme lige over de sidste nedrammede Pæle, for at de ikke skulle være til Hinder i Fastgørelsen af Skinnerne. Er Maffinen paa denne Maade bragt frem, sætter man Pæle paa scrdr vanlig Maade under Slagene og lader disse begynde at gaae. Maffinen passer saaledes selv Afstanden mellem Pælene og den Højde, i hvilken de afstjæres. Senere har Opfinr deren i nogle Stykker forandret Mellemleddene, i den Hensigt, at gjore Maffinen simr plere. De forandrede Dele sees Fig. 780 A og B. Istedetfor Kjeden h og Spænder