Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
590
Offenen z i Enden paa Stykket p. Paa Axen r sidde to Nemffiver n og w, over den
ferste gaaer der en Rem hen om Skiven x paa Sangspindelen, og om den sidste en
Rem, der gaaer om Skiven t, der sidder paa samme Axe som Tandhjulet e, der ved
en Rykkestang n kan bringes Ud og ind af Indgreb med det tilsvarende paa Krumtap-
axen anbragte forhen omtalte Keglehjul, saa at paa denne Maade Sangen sættes i Ber
vcegelse. Det vil af Beskrivelsen vel temmeligt let indsees, hvorledes denne Maskine
bruges; men alligevel maa Brugen dog endnu omtales med nogle Ord. Naturligviis
bruges fim enten Namflagene eller Sangen; ffulle de fsrste bruges, da sætter man
Keglehjulene, der dreje Saugen, ud af Indgreb ved Hjælp af Vcrgtstangen n, og lader
Damp i Cylinderen. Medens Namningen ffeer, sætter sig een af Arbejderne paa Enden
af Vægtstangen hvorved Sprendetridsen f trykkes op, saa at Kjeden trcrkker, og derved
Slaget loftes. Efter at dette er lost ud af Saxen, holder Arbejderen op at trykke paa
Vcegtstangen f og loser tillige Spærhagen ud, trykker derefter igjen, for paany at faae
Slaget loftet, og saaledes fremdeles. Ere Pælene rammede dybt nok ned, saa ot Sangen
skal til at bruges, løfter man begge Slagene saa hoit, at de ligge over Stangen diir
hvorpaa lægges et Stykke Træe, hvorpaa Slagene kunne hvile efterat man har langtsom
ladet dem gaae ned. Medens de hvile, gaae vel Skiverne cc om, men forplante, da
Kjeden er flap, ikke Bevægelsen videre. Efter at dette er fleet, lukker man Hovedhanen,
saa at Muffinen kommer i Staae, og sætter, medens den staaer, Saugen til. Naar
Maffinen igjen er sat igang, feres Saugen paa den ovenfor omtalte Maade forst mod
den ene Pæl og siden mob den anden; til at afstjcere hver Pcel, angives at bruges j Minut;
men hverken Sangens Hastighed eller ej heller Pælens Tykkelse angives. Ere begge
Pæle affljaarne, sættes Dampmaskinen igjen istaae, og flottes, for at kunne komme til
at ramme to nye Pæle ned. Til den Ende lægge to Arbejdere den Jernstang, der
skal forbinde begge de enkelte Baner, over Pælene, og derefter begge Skinnerne CC,
der forbindes med de andre allerede lagte. Naar ogsaa dette er ffeet, lader man
langsomt Maffinen gaae frem paa Iernbanen derved, at en Arbejder med en Iernstang
drejer Axen til de midterste Hjul om. De forreste Hjul tør imidlertid ikke komme lige
over de sidste nedrammede Pæle, for at de ikke skulle være til Hinder i Fastgørelsen af
Skinnerne. Er Maffinen paa denne Maade bragt frem, sætter man Pæle paa scrdr
vanlig Maade under Slagene og lader disse begynde at gaae. Maffinen passer saaledes
selv Afstanden mellem Pælene og den Højde, i hvilken de afstjæres. Senere har Opfinr
deren i nogle Stykker forandret Mellemleddene, i den Hensigt, at gjore Maffinen simr
plere. De forandrede Dele sees Fig. 780 A og B. Istedetfor Kjeden h og Spænder