Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

592 begge Løberne og styre for Sideafvkgelse. Hagen er ligeledes anbragt paa en Vogn, ffjvndt det maaffee dog, for at den ikke skal hugge ind med for stor Hastighed, i de fleste Tilfælde vilde være rigtigst, at lade den være uden Hjul. Udlosningsmechanismen har aldeles intet mærkeligt, og kan erstattes ved een af de bedre allerede omtalte. Det vilde ved en saadan Ramme sikkerligt være hensigtsmæssigt, at lade Hjulene ikke lobe paa Trcee, men paa Iernffinner paa Højkant, hvilket baade vilde give en glattere og mindre sammentrykkelig Bane og tillige vilde meget stivne paa Løberne saaledes, at de mindre bojede sig, i hvilket Ajemed det og vilde være hensigtsmæssigt at sistte Løberne ved endnn nogle Stiver. En Hammerramme af Schmager i Magdeburg, der har været brugt ved adflillige Arbejder, til hvilke man vanffeligt kunde bruge de sædvanlige Ram- mer, er afbildet Fig. 778 *), og vil uden videre Beskrivelse let forsiaaes; den er i Detail afbildet og beskrevet det citerede Sted. §. 3. 1273. Efter at saaledes de anvendeligste Constnictioner af Rammer ere ber ffrevne, maa endntt nærmere deres Effect omtales, og gives Regler for Valget af de for; ffjellige Hovedconstructioner. Maskknlæren kan namrligviis ikke bestemme hvilken Refus de Pæle, der ffulle nedrammes, bor have, for med Sikkerhed ak kunne bære den Byrde, eller udholde det Sidetryk, fom de ere bestemte til, hvilket i Bygningskunsten maa afr gjores; derimod bliver det Maskinlærens Opgave, at bestemme, ved hvilke Nammer Pælen fordeelagtigst nedrammes saa stærkt, som den stal. Kunde man give en almindelig Bestemmelse for hvormeget en Pæl ved Paavirkningen af Ramflag af en given Vægt, der falde fra en given Højde, trænger ind i de forstjellige Jordsmon, og hvilken Actkonsr mængde der consumeres for at lofte Namflag af en given Vægt til en given Hojde, samt hvilken Actionsmængde igjen ved de forstjellige Consiructioner af Nammer depenseres af Bevcegeren for at meddele den fornødne Actionsmængde, da kunde man og ved at ssge et Minimum af et saadant Udtryk, afgjsre hvilken Ramme der var den mechanist for# deelagtigste, og man havde saaledes da, for at gjore Valget, fim tilbage, at tage Hensyn til de forstjellige stedfindende praktisk vigtige Omstændigheder, ifald disse fluide kunne faae Indflydelse paa Valget af andre Rammer, de i mechanist Henseende fordeelagr rigste. Desværre mangle vi endnu en hee! Deel Kundskab om Modstanden, som Jords- monnet gjor mob Pæles Nedrcnnning. Ad den analytiske Vej er det neppe mneligt, ak ') Verhandlungen des Vereins zur Beförd. des Gewerbfleiß in Preußen 1829.